De 4 bedste grunde til at høre podcast-serier!

De 4 bedste grunde til at høre podcast-serier

 

1. Det er en vanvittig god serie-oplevelse.

Podcast-serier spænder ligeså vidt som de serier, vi kender fra HBO Nordic, Viaplay og Netflix. Dem jeg har hørt er fantastisk godt lavet. Lydoplevelsen er så vild og intens med alle de virkemidler, der står til dette medies rådighed, og du danner dig virkelig et fuldt forestillingsbillede, hvor scenerne står knivskarpt på dit indre lærred.

Jeg har lige hørt Homecoming- en psykologisk thriller med den oscarnominerede skuespiller Catherine Keener, Oscar Isaac fra Star Wars The Force Awakens og David Schwimmer, der var Ross i Venner, i hovedrollerne. Den podcast er en af de bedste, mest spændende serier, der er lavet- også hvis du tæller dem med billeder med!

2. Det er super nemt og lettilgængeligt!

På din Iphone eller Ipad har du allerede denne lille lilla podcast app installeret på forhånd, og på alle andre smartphones og tablets henter du bare en her! Prøv at søge efter de danske podcasts Dobbeltmordet og Nattens Dronning – de er SUPER spændende og virkelig gode til at begynde med!

3. Det er gratis!

Det koster absolut ingenting, og du skal heller ikke lytte til irriterende reklamer! Højst er der en hyggelig vært, der fortæller, hvem podcasten er sponsoreret af, og det er absolut til at leve med.

4. Det gør rengøringen, togturen, bilvasken, løbeturen, opvasken og arbejdsmøder til en oplevelse!

Er der noget mere meningsløst og irriterende end pligter, der aldrig holder op? Før var jeg ekspert i overspringshandlinger for at undgå mine pligter, men det er alt sammen slut nu. Nu hører jeg podcasts, og det har faktisk gjort, at jeg glæder mig til at skulle støvsuge hele hytten – det tager ca. 20. min, og der kan jeg lige nå et afsnit af Criminal – en af mine yndlingspodcasts! At løbe er virkelig også rigtig kedeligt, for jeg er super langsom, og jeg kan kun tænke på alle de pinsler, jeg gennemgår, imens det står på. Nu har jeg lige købt et par smarte blue tooth sports-høretelefoner, og nu glæder jeg mig virkelig til at løbe og høre Serial samtidig – en all time favorite podcast!

Hvis du ikke allerede var overbevist, så håber jeg, du er det nu! Snart laver jeg en liste over mine absolut yndlingspodcasts, som du bare SKAL høre.

Rigtig god fornøjelse!

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like