De bedste true crime dokumentarer på Netflix lige nu

Evil Genius: The True Story of America’s Most Diabolical Bank Heist

Er du en ægte true crime fan, som leder efter den næste uhyggelige historie? Eller vil du have et kig ind i seriemorders mørke og deres psykologiske processer?

Her på det seneste har Netflix leveret flere true crime dokumentarer efter hinanden, som fortæller gyselige historier, der er menneskers værste mareridt. Disse dokumentarer bidrager med autentiske historier, som får seeren til at skælve, samtidig med at seeren kan få et indblik i forbryderes psyke.

På denne liste kan du læse om Vi Elsker Streamings fem bud på true crime dokumentarer, du skal se på Netflix.

American Murder: The Family Next Door

Denne dokumentar er en af de nyere fra 2020, som fortæller den tragiske historie om Watts familien, der blev myrdet i 2018 i Colorado. Selve dokumentaren tager seeren med på spørgsmålet om, hvad der egentlig foregik tidligt om morgenen den 13. august, hvor en mor og to døtre blev myrdet, og den eneste overlevende var faren.

Endvidere har faren en mærkelig opførsel, som seeren har svært ved at gennemskue. På det ene tidspunkt er han ked af sit tab og på andre virker han upåvirket.

LÆS OGSÅ: 3 true crime podcasts, der får det til at løbe koldt nedad ryggen

Hele vejen igennem bliver seeren præsenteret for beviser, som både taler for faren skyldighed og uskyldighed. Blandt andet får seeren et indblik i, hvordan forholdet mellem moren og faren var igennem private beskeder, som sætter ens tanker i gang. Tror du faren myrdede sin egen familie?

Evil Genius

Evil Genius: The True Story of America’s Most Diabolical Bank Heist

Evil Genius tager udgangspunkt i mordet på Brian Wells, som ofte er italesat som ”pizzabomberen”. Dog er dette kun en start til fortællingen om det mest underlige røveri nogensinde. Brian Wells blev sendt ud til en bank med en bombe rundt om sin hals, hvor han havde medbragt en geværformet stok.

Spørgsmålet er dog om, hvor medskyldig Brian Wells er i denne sag, da politiet finder ud af detaljer, som at Brian blev sendt ud på en skattejagt for at få bomben af sig. Alle disse detaljer bliver præsenteret allerede i første episode, hvilket siger lidt om, hvor god dokumentarserien er.

Evil Genius opfylder alle kriterier, som en true crime dokumentar skal bestå af. Alle dens chokerende detaljer om denne bizarre sag gør det svært ikke at være klistret til skærmen.

The Confession Killer

The Confession Killer —
Henry Lee Lucas (center) walking in front of Ranger Phil Ryan (left)

Denne dokumentarserie fortæller om Henry Lee Lucas, som tilstod over 200 mord i USA. Historien starter med, at Henry Lee Lucas er i retten for et mord i 1983, hvor han pludselig midt i restsagen spørger om, hvad de så gør med de andre mange mord, han har begået.

LÆS OGSÅ: Filmguide: 10 af de bedste film på Netflix lige nu

For seeren er det svært at forestille sig, at en mand som Henry kan være i stand til alle disse mord. Dog får det adskillelige efterforskere til at komme og se, om Henry også var skyld i deres uopklarede sager, hvor han tilstår hver og en. Problemet er bare, at Henry er uskyldig for alle de andre mord, han har tilstået.

The Confession Killer italesætter, hvilket postyr denne sag skabte, og hvilke konsekvenser det har, når politiet bare kobler en uskyldig mand på en mordsag, og stopper søgen efter den rigtige morder.

The Devil Next Door

The Devil Next Door tager udgangspunkt i retssagen vedrørende John Demjanjuk, som er beskyldt for krigsforbrydelser, mens han var en vagt i en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig.

Igennem dokumentarserien ser seeren, hvordan retten undersøger, om Demjanjuk var den berygtede Ivan den grusomme, som begik forfærdelige forbrydelser og dræbte over 27.000 jøder.

LÆS OGSÅ: 5 gode kriminalgåder til en aften i godt selskab

Seeren oplever vidneudsagn fra jøder fra Anden Verdenskrig, som rejser en tvivl om Demjanjuks uskyldighed. Dog er det svært at forestille sig, at en ældre mand, som bidrager til sit lokalsamfund og er gode ved naboens børn, skulle være en af de mest eftersøgte krigsforbrydere efter Anden Verdenskrig.

Hele historien bliver fortalt gennem interviews med Demjanjuks advokat og familiemedlemmer, samt eksperter og journalister, som reflekterer over, hvorvidt han er uskyldig. Seeren vil helt sikkert være overrasket over, hvordan dette udspiller sig i sidste ende.

I Forbrydernes Sind

Denne dokumentarserie afviger fra de andre på denne liste, da den ikke handler om én specifik sag, men om hvad der foregår i hovedet på forbrydere, når de begår grusomme handlinger. Seeren får mulighed for at kunne kigge ind i mørket og høre eksperter tale om, hvordan mennesker kan gå fra et normalt hverdagsliv til at begå kriminalitet.

LÆS OGSÅ: Sci-fi, romantik og krimi. Film og serieanbefalinger til YouTv

I Forbrydernes Sind består af fire afsnit, som handler om hver sit emne. Den første episode handler om seriemordere, hvor de andre kommer ind på emner som kidnapninger, kultledere og forbryderkonger.

Igennem episoderne tager de eksempler op fra de mest kendte sager, som seriemorderen Jeffrey Dahmer og kidnapper Josef Fritzl, hvor seeren får detaljerede informationer om deres sager, samt gennemgår deres psykologiske processer og umenneskelige opførsel.

LÆS OGSÅ: 5 hit-dokumentarer du kan streame i dag

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Epstein’s Shadow: Ghislaine Maxwell’ er en fest for konspirationsteoretikerne

Total
4
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like