De fem mest spændende spillere på det danske EM landshold

Foto: ©UEFA EURO2020 footage Se EM på TV3+

Danmark har et velfungerende landshold, hvor alle trækker sit læs.

Alligevel er der nogle spillere, som skiller sig lidt mere ud end andre. Lad os derfor tage et nærmere kig på det danske landshold, og de spillere vi mener, er de mest spændende. Vores bud er, at de 5 nedenstående spillere kommer til at være de bærende kræfter ved EM2020.

LÆS OGSÅ: Optakt til EM2020: Den vigtigste info og vores favoritter

Hvis du vil have mulighed for at se det danske landshold i aktion, samt de andre kampe ved UEFA EURO 2020, skal du tilmelde dig YouTV, da du så får adgang til TV3-kanalerne. Du kan også streame kampene med den lille TV-pakke fra Viaplay.

Kasper Schmeichel

Foto: @cfcunofficial Chelsea Debs London

Vi mener, at Kasper Schmeichel er blandt EM 2020´s absolut bedste målmænd, og ligger lige i subtoppen af de allerbedste i verden. Vi er til gengæld blandt dem, som ikke rigtigt troede på keeperen tilbage i slut 00´erne, da han skiftede fra Manchester City til Notts County (verdens ældste fodboldklub fra 1862).

En landsholdskarriere lå meget langt væk, og Anders Lindegaard var netop skiftet til Manchester United, så han lignede en naturlig afløser for Thomas Sørensen i det danske mål. Sammenligningen med Peter Schmeichel lå meget langt væk på det tidspunkt. Men siden har Schmeichel kæmpet røven ud af bukserne, og skiftet til først Leeds, hvor det kun blev til en sæson, og så videre til Leicester i 2011.

LÆS OGSÅ: 5 spillere, vi glæder os til at følge ved EM2020

Holdet rykkede op i Premier League i 2014 med Schmeichel som en af de bærende kræfter, og det hele kulminerede med det vanvittige mesterskab i 2016 – og nu FA Cuppen i 2021. Kasper Schmeichel er bare blevet bedre og bedre i løbet af årene, og hvem husker ikke hans fantomkamp i EM-kvalifikationskampen i Parken mod Schweiz?

Vi mener, det er den bedste målmandspræstation over en hel kamp i mange år. Hans store force er, at han meget sjældent laver fejl og altid leverer mere end solidt. Det er blevet til 63 A-landsholdskampe inden EM. Vi er meget trygge ved at have Kasper Schmeichel mellem stængerne til EM 2020.

Joakim Mæhle

Den nordjyske knægt er tæt på at være en komplet spiller. Af den grund tror vi på, at Joakim Mæhle kan blive én af slutrundens store profiler og få sit internationale gennembrud.

I ungdomsårene var Mæhle offensiv midtbanespiller og den kreative kraft på ynglingeholdet i AaB. Da han blev rykket op i førsteholdstruppen, blev han omskolet til back, og havde kun en sæson i superligatruppen, inden han blev solgt til belgiske Genk i 2017.

LÆS OGSÅ: Italien, Tyskland, Spanien eller Frankrig – hvem bliver den værste skuffelse af de største hold ved EM2020?

I december 2020 købte italienske Atalanta Mæhle for ca. 90 mio. kr. Her har han etableret sig som fast mand i skarp konkurrence, og spillet 20 Serie A-kampe i 2021 og lavet to assists. Det er blevet til 10 kampe i “rødt og hvidt” med hele to mål og en enkelt assist på A-landsholdet, hvilket er en meget imponerende statistik for en back.

Det er tydeligt, at Mæhle ikke spiller som en “normal” back, når han kommer op omkring modstandernes feltet. Med glimrende dribleteknik og godt overblik glider han hurtigt forbi modstanderen og kommer til afslutninger eller oplæg. Mæhle er nøglen til den danske offensiv, og vil overrumple specielt finnerne og russerne i gruppekampene.

Pierre-Emile Højbjerg

Foto: Lewis Commons/Southampton FC

Vores grundlægger på Vi Elsker Streaming, Kim Sørensen, var en tur i Fælledparken tilbage i sommeren 2012 for at spille lidt bold og hygge sig. Her spillede Kim blandt andet med en ung knægt, som han godt nok syntes var god. Kim spurgte den unge mand, “hvor spiller du, og hvor gammel er du”? Den unge mand, som var en tur i parken alene for at finde nogen at spille bold med, svarede “jeg skifter til Bayern München i morgen og er 16 år”.

Kim var mundlam og meget imponerende over Højbjergs talent og hans ydmyge attitude. Denne attitude er kendetegnende for Højbjerg. For os på redaktionen er en grædende Højbjerg efter en landskampssejr i Parken tilbage i 2015 over Serbien beviset på en fantastisk passion for fodbold og Danmark.

LÆS OGSÅ: Tre hold du skal holde øje med som outsidere ved EM2020

Højbjerg har haft en pause på landsholdet efter en episode i 2016, hvor Åge Hareide udskiftede Højbjerg, men hvor Højbjerg ikke lagde skjul på sin frustration. Det blev til en pause på to år, da Hareide valgte at se bort fra københavneren. Højbjerg skiftede til Southampton i 2016 og blev hurtigt en fanfavorit og senere anfører. Hareide lukkede Højbjerg i ind landsholdsvarmen igen i 2018.

I sommers skiftede Højbjerg til Tottenham, hvor han har haft kæmpe personlig succes og er startet inde i alle 38 kampe i Premier League i denne sæson. Han er tæt på at være “årets signing” i England, og har domineret på den defensive midtbane for Spurs. Det er hele pakken som sekser, at Højbjerg kommer med, og mon ikke han vil gå forrest i alle dueller. I Højbjerg har vi en rigtig klassespiller.

Andreas Skov Olsen

Med 22 mål i sæsonen 18/19 blev Andreas Skov Olsen solgt fra FC Nordsjælland til Bologna i Italien. Der er allerede rygter om, at Skov Olsen skal videre til en større klub. Mange har fået øjnene op for hans store talent.

Skov Olsen er utrolig driblestærk og sparker som en hest med venstreskøjten. Som meget gennembrudsstærk har Hillerøddrengen nogle egenskaber end fx Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite. Det giver en ekstra dimension i vores spil ved at sætte Skov Olsen ind.

LÆS OGSÅ: 5 gode lydbøger til din sommerferie

De to ovennævnte spillere bør kigge sig over skulderne, for Skov Olsen kommer bragende og kan blive starter med lignende præstationer som den i VM-kvalifikationskampen mod Østrig i marts i år, hvor han scorede to mål på under tyve minutter, efter han havde erstattet Yussuf Poulsen i det 55. minut.

Sammen med Mikkel Damsgaard kan Skov Olsen glide ind i en startellever i løbet af turneringen med gode præstationer.

Jonas Wind

Foto: Dointsch

Gennembruddet i Superligaen og på landsholdet har været undervejs i mange. Men en slem skade satte Jonas Wind tilbage. Et salg til over 100 mio. kr. var ellers lige rundt hjørnet for angriberen, men det satte et overrevet korsbånd og en beskadiget menisk en stopper for. Nu er han tilbage og er en profil i den danske liga.

Måske er han gået under radaren for gruppemodstandernes scouts, og vil få mindre opmærksomhed før kampene grundet, han spiller i Superligaen. Med en stærk statistik på klubhold og landsholdet kan Wind måske være dén angriber, vi har ventet på siden Ebbe Sand.

LÆS OGSÅ: Danske ‘Lysår’ starter verdensomspændende COVID-19-antologi med det fineste lille brag af en kortfilm

Vi mangler en mand front, der udnytter sit potentiale, og Wind ved, hvor han skal stå for at komme til chancerne og skabe dem selv. Tre mål i seks A-landsholdskampe taler for sig selv. Wind har en ydmyg tilgang og med en god fremtid, kan han ligne vores frontangriber i mange år ud i fremtiden.

Det er spændende, hvad et godt EM kan betyde for et evt. sommerskifte til en større liga. Wind har bevist sig i F.C. København, og er mere end klar til at tage det næste skridt i sin karriere.

LÆS OGSÅ: Guide: 3 danske podcasts alle kan lytte med på

Selvfølgelig har vi flere spændende spillere på det danske landshold. Vi tror dog, de ovennævnte spillere kommer til at være profiler i jagten på en topplacering til EM 2020, hvorfor vi har valgt at fremhæve dem.

Mix dine tv-kanaler og streamingtjenester

YouTv er Danmarks nye tv- og streamingtjeneste – friheden til at nyde det bedste og mest aktuelle indhold, nøje udvalgt af … dig selv! Det er dig, der bestemmer, hvad du vil se. Og dig, der bestemmer, hvilke tv-kanaler og streamingtjenester du gerne vil have. Fortryder du dine valg, eller vil du bare gerne se noget andet, kan du udskifte en tjeneste efter 30 dage.

Du får altid Paramount+ og DRTV med hos YouTv, hvilket give dig adgang til eksklusive serier, blockbuster film direkte fra Hollywood, masser af børneindhold og ikke mindst helt nyt originalindhold hos Paramount+.

Derudover kan du vælge kendte streamingtjenester såsom HBO Nordic, Viaplay, Disney+ samt mange flere. Derudover kan du frit vælge mellem tv-kanaler som Xee, Tv2 Zulu, MTV eller CNN. Alt hvad du har brug for, et sted.

Ud over den ultimative valgfrihed, slipper du for komplicerede installationer, bindingsperioder og lange opsigelsesfrister. Det kunne faktisk ikke være nemmere.

Prøv YouTv i en måned for 0 kr. ved at trykke på teksten her*

*Herefter 199 kr./md. for 3 mixpoint. Tilbuddet gælder nye kunder

LÆS OGSÅ: De 5 bedste film og serier i 2021 indtil videre

Total
1
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like