Christina FrøkjærVi elsker lister! Hitlister, to-do lister og ikke mindst lister over prisvindere.
Det er oplagt at benytte listerne som inspirationskilde til, hvad der skal læses, ses eller høres som det næste. De Gyldne Laurbær er ingen undtagelse!
For selvom man ikke nødvendigvis har svært ved at finde nyt at dykke ned i, kan det være sjovt at lade andre føre an. Og her kan især De Gyldne Laurbær komme en til hjælp, når der skal udvælges en ny lydbog.
Lidt om prisen
Prisen, De Gyldne Laurbær, blev indstiftet af Boghandlerklubben tilbage i 1949. Den uddeles hvert år til årets forfatter, som vælges ved en afstemning blandt boghandlerne og deres medarbejdere i Danmark.
I præmissen for afstemningen hedder det: ”Giv din stemme til en nulevende dansk forfatter, der i år har udsendt en bog af skønlitterær karakter, som efter din bedømmelse vil vinde en plads i litteraturen, og som fortjener al den påskønnelse og opmuntring, som vi boghandlere og medhjælpere gennem denne manifestation kan bidrage til. Prisen kan kun vindes én gang, og der kan således ikke stemmes på tidligere vindere”.
LÆS OGSÅ: 5 gode lydbøger til din sommerferie
Dagen, hvor optællingen foregår, kulminerer med, at forfatteren overraskes med det glade budskab af formanden for De Gyldne Laurbær og et talstærkt pressekorps. Selve laurbærkransningen finder sted ved en fest i marts / april måned, hvor laureatens forlag og foreningen er værter.
Ved festen modtager laureaten de synlige beviser på sin hæder: En laurbærkrans, et diplom og et boggavekort.
5 vindere, der er gode at begynde med
De Gyldne Laurbær-listen er fyldt med kendte navne og titler, men der er også både forfattere og bøger, som med tiden er gået en smule i glemmebogen. Det er heller ikke alle bøger, der har kunnet modstå tidens tand. Dog er der mange af titlerne, som er blevet klassikere, og som vi også nyder at læse i 2021.
LÆS OGSÅ: 5 fortællinger, der gør dig klogere
Med en liste på mere end 70 titler kan det virke uoverskueligt at springe ud i. Derfor vil vi komme med en håndfuld forslag til, hvor du som læser kan begynde, og måske derfra læse dig videre til de mere ukendte og glemte titler.
Vinderen i 2020: Stine Pilgaards Meter i sekundet
Med Meter i sekundet kan du stifte bekendtskab med De Gyldne Laurbær med deres seneste vinder. Du behøver ikke engang sidde med bogen i hænderne for den kan findes hos bl.a. Chapter og Mofibo.
Meter i sekundet handler om et ungt par, der bosætter sig på en højskole med deres lille barn. Højskolen er beliggende i Vestjylland, og de ender der, da hovedpersonens mand arbejder som lærer.
LÆS OGSÅ: Kender du typen? Når voksne mennesker ikke opfører sig voksent
Begge bliver hvirvlet ind i en fremmed verden af fællessang og kærlighed til lokalsamfundet. Men selvom vores hovedperson egentlig gerne vil være en del af fællesskabet, kommer hun skævt ind på de lokale. Og det medfører, at hun flere gange kommer til at træde i spinaten.
Knud Romer vandt i 2006 med Den der blinker er bange for døden
Knud Romer fortæller smukt, råt og med sin underfundige humor om sin opvækst i 1960’ernes Nykøbing Falster i romanen Den der blinker er bange for døden.
LÆS OGSÅ: Tæt på Forfatteren: Leonora Christina Skov
Vi kommer ind under huden på Knud og særligt hans mor, og følger med dem i deres dagligdag, hvor ensomhed, had og udelukkelse er dét fundament, som Knud vokser på.
Hvis du vælger at lytte til bogen, kan du se frem til at lytte til Knud Romers egen stemme, da han selv har indtalt bogen.
1991: Leif Davidsens Den sidste spion
Selvom denne bog faktisk er afslutningen på en trilogi, og du måske har mest lyst til at læse de to første, så kan jeg kun anbefale Den sidste spion.
Historien foregår i starten af 1990’erne kort efter murens fald. Med de storpolitiske ændringer, der fulgte trop, er denne bog – egentligt hele trilogien – ikke bare en klassisk spionthriller, men faktisk et virkelig fint indblik i tiden.
LÆS OGSÅ: 3 true crime podcasts, der får det til at løbe koldt nedad ryggen
Den sidste spion er tredje bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter Den russiske sangerinde og Den troskyldige russer.
Helle Stangerup vandt prisen i 1985 med Christine
Jeg har valgt dette eksempel på en vinder af den simple grund, at denne skribent blev født i 1985. I mange tilfælde kan det fungere godt at tage udgangspunkt i vigtige årstal for én selv, når der skal vælges bøger, film, serier etc. fra større lister. Så får man taget hul på bylden, og kan bevæge sig videre derfra.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Fanget i et farligt forhold’ italesætter en ukendelig hverdag
Helle Stangerups bog Christine er historien om en royal kvinde i en periode i historien, hvor kvinder havde tilkæmpet sig magt, som det aldrig var set før. I 1521 blev Christian IIs datter, Christine, født, og kort efter blev hun overladt til slægtninge ved det nederlandske hof.
Derfra tager historien fart, og vi vil ikke risikere at spoile for meget, så du må hellere selv lytte til Christine, hvis du vil vide mere.
1976: Dea Trier Mørchs Vinterbørn
Det sidste eksempel på en god titel at starte med på De Gyldne Laurbær-listen er Vinterbørn af Dea Trier Mørch, der vandt prisen i 1976.
Vinterbørn foregår på fødeafdelingen på Rigshospitalet omkring nytår 1975. I bogen bliver vidt forskellige kvindeliv knyttet sammen. For selvom de lever forskellige liv i hverdagen, bliver de alle gjort lige på fødeafdelingen.
LÆS OGSÅ: 5 inspirerende biografier, der giver dig gåpåmod i hverdagen
Selvom Vinterbørn tydeligt foregår på Rigshospitalet i 1970’erne, bliver historien løftet op til noget almen-menneskeligt og universelt. Fortællingen om at blive mor. På godt og ondt.
Modtagere af De Gyldne Laurbær gennem tiden
2020 Stine Pilgaard, Meter i sekundet
2019 Sara Omar, Skyggedanseren
2018 Leonora Christine Skov, Den, der lever stille
2017 Jesper Wung-Sung, En anden gren
2016 Merete Pryds Helle, Folkets skønhed
2015 Jesper Stein, Aisha
2014 Sara Blædel, Kvinden de meldte savnet
2013 Anne-Cathrine Riebnitzsky, Forbandet yngel
2012 Kim Leine, Profeterne i Evighedsfjorden
2011 Helle Helle, Dette burde skrives i nutid
2010 Jussi Adler-Olsen, Journal 64
2009 Ida Jessen, Børnene
2008 Hanne-Vibeke Holst, Dronningeofret
2007 Jens Smærup Sørensen, Mærkedage
2006 Knud Romer, Den der blinker er bange for døden
2005 Morten Ramsland, Hundehoved
2004 Christian Jungersen, Undtagelsen
2003 Jette A. Kaarsbøl, Den lukkede bog
2002 Jakob Ejersbo, Nordkraft
2001 Hans Edward Nørgaard-Nielsen, Riber ret
2000 Anne Marie Løn, Kærlighedens rum
1999 Svend Åge Madsen, Gensplejset
1998 Jens Christian Grøndahl, Lucca
1997 Jane Aamund, Colorado drømme
1996 Carsten Jensen, Jeg har set verden begynde
1995 Henrik Nordbrandt, Ormene ved himlens port
1994 Jørn Riel, Cirkulæret
1993 Peter Høeg, De måske egnede
1992 Lise Nørgaard, Kun en pige
1991 Leif Davidsen, Den sidste spion
1990 Peter Seeberg, Rejsen til Ribe
1989 Ib Michael, Kilroy, Kilroy
1988 Bjarne Reuter, Månen over Bella Bio
1987 Martha Christensen, Dansen med Regitze
1986 Paul Hammerich, Lysmageren
1985 Helle Stangerup, Christine
1984 Cecil Bødker, Marias barn, Manden
1983 Dorit Willumsen, Marie
1982 Kirsten Thorup, Himmel og helvede
1981 Suzanne Brøgger, Tone
1980 Tage Skou-Hansen, Over stregen
1979 Johannes Møllehave, Læsehest med æselører
1978 Vita Andersen, Hold kæft og vær smuk
1977 Ebbe Kløvedal Reich, Fæ og frænde
1976 Dea Trier Mørch, Vinterbørn
1975 Bo Bramsen, Huset Glücksborg
1974 Benny Andersen, Personlige papirer
1973 Anna Ladegaard, Egoisterne
1972 Christian Kampmann, En tid alene
1971 Henrik Stangerup, Løgn over løgn
1970 Leif Panduro, Daniels anden verden
1969 Inger Christensen, Det
1968 Anders Bodelsen, Tænk på et tal
1967 Jens Kruuse, Danmark i digtning og kunst
1966 Klaus Rifbjerg, Operaelskeren
1965 Thorkild Hansen, Jens Munk
1964 Erik Aalbæk Jensen, Perleporten
1963 Jacob Bech Nygaard, Natten er nødig
1962 Poul Ørum, Natten i ventesalen
1961 Marcus Lauesen, Mor
1960 Palle Lauring, Historiske portrætter
1959 Willy August Linnemann, Døden maa have en aarsag
1958 Frank Jæger, Velkommen, vinter
1957 Halfdan Rasmussen, Tosserier
1956 Karl Bjarnhof, Stjernen blegner
1955 Tove Ditlevsen, Kvindesind
1954 Tom Kristensen, Den sidste lygte
1953 Aage Dons, Altid at spørge
1952 Karen Blixen, Babettes gæstebud
1951 Jacob Paludan, Retur til barndommen
1950 H.C. Branner, Rytteren
1949 Martin A. Hansen, Tanker i en skorsten
LÆS OGSÅ: 3 erotiske lydbøger, der er bedre end Fifty Shades of Grey
LÆS OGSÅ: Fem podcastdokumentarer du ikke må gå glip af
