Vi lever i en verden, hvor alt skal hypes, og de film, vi går i biffen for at se, er ingen undtagelse. Filmselskaberne bruger millioner på at markedsføre film og serier med teasere, trailere og andre reklamestunts, og vi bliver fuldstændigt bombarderet med løfter om, at alle vores forventninger bliver indfriet.
Det sker bare sjældent.
For ofte er det modsatte tilfældet. En teaser starter forventningsekspressen, og inden filmen overhovedet er kommet i biffen, er vi blevet overbevist om, at det er bedre end at spise kage, mens du dyrker sex.
I virkeligheden ender det med at være langt mere skuffende og kedeligt, og nogle gange er det endda også at foretrække at vaske sengetøj. (Sex og kage sammen er en virkelig rodet affære.)
Her er tre film, der ikke engang kan måle sig med en tur alene på toilettet og en tør mazarintærte bagefter.
3. Cruella (Disney+)
I Disneys 101 Dalmatinere er skurken den skeletagtige Cruella de Ville, der er så optaget af at få sig en frakke i det helt rigtige look, at hun er villig til at pelse samtlige afkom af historiens mest produktive kæledyr. Så her er der tale om en skurk så led, at hun vil aflive et trecifret antal hundehvalpe for skønhedens skyld. En skurk så led, at børnene heppede på, at hun skulle dø på den værst tænkelige måde.
Men som resultat af Hollywoods pinlige frygt for nyt, skal vi nu belemres med en forklaring på, hvorfor Cruella er, som Cruella nu engang er.
Og selvom Emma Stone er fabelagtig i rollen, bliver den aldrig nogensinde overbevisende, og det er svært ikke at huske, hvordan hvalpemorderen ender. Det gør det svært at have sympati for hovedpersonen, hvilket filmen forsøger at skabe. Og samtidig sætter Cruella en frygtelig præcedens for at lave film om de kendte skurke. Så forbered dig på at se, hvordan Havheksen Ursula blev mobbet i skolen, og på at se en mockumentary om Jafars vej til toppen som repræsentant for en højredrejet politisk overbevisning, der ud fra visse socialøkonomiske synspunkter er bedre for regionen på langt sigt.
2. The Hitman’s Bodyguard’s Wife (Viaplay)
The Hitman’s Bodyguard er en god actionfilm med fjol og gang i den. Ryan Reynolds og Samuel Jackson spiller godt sammen, og der er fortrinlig underholdning at finde her. Derfor var det også med glæde i sindet, at jeg så efterfølgeren The Hitman’s Bodyguard’s Wife.
Allerede titlen bragte løfter om god fjol, og masser af action. Og med på rollelisten var tilføjet Morgan Freeman og – mere vigtigt – Antonio Banderas og Salma Hayek.
Tænk The Expendables med lidt mindre seriøsitet og knap så meget duft af steroider og skrøbelige egoer møder Desperado. Det var forventningen.
Det lød bare bedre, end det endte med at være. For filmen satser for hårdt på at ramme den tone, den første satte. Hvilken den egentlig lykkes fint med, men den tilføjer ikke noget nyt. I stedet bliver den bare filmverdenens udgave af den der ene fyr til festen, der fortæller samme joke flere gange, uden at holde styr på hvem der allerede har hørt den.
1. Space Jam: A New Legacy (Viaplay, Blockbuster)
Nej. Nej. Nej. NEJ! Space Jam er magisk, og sammen med Who Framed Roger Rabbit er de begge eksempler på, hvordan filmverdenen virkelig kan skabe noget helt unikt. Kombinationen af ”rigtig” film og tegnefilm var banebrydende og tilføjede helt nye spilleregler.
Samtidig var de beviser på, at hvis man lægger sig i selen og tænker sig om, kan man godt lave film, der både henvender sig til voksne og børn.
Denne nye film tjener ikke til ret meget andet end et bevis på, hvor lidt respekt filmmagere har for deres publikum. For selv om plottet er stort set det samme – og de fleste jokes bliver genbrugt – er meldingen, at det er en efterfølger og ikke en remake.
Uanset om den er det ene eller det andet, er Space Jam: A New Legacy omtrent så spændende som at kaste den tørre mazarintærte op igen.
På det nyvaskede sengetøj.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Cruella’ er så meget for meget og alligevel lige tilpas
LÆS OGSÅ: Arhmen for filan! De tre mest skuffende film de sidste ti år
LÆS OGSÅ: De mest skuffende film i 2021 – indtil videre