Derfor kæmper vi! 3 øjenåbnende doku-podcasts til din kampdag

Foto: Forgotten Women/Podimo

Den 8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag. Så i denne anledning, byder vi på tre stærke Podimo-podcasts, der hver sætter fokus på historier med kvinder i centrum, og som afslører realiteter, der er større end os selv.

Vi guider dig til tre velresearchet podcasts, der på gribende vis afslører aspekter af livet, som kan være svære at se i øjnene.

Men disse fængslende beretninger konfronterer hårde emner og udruster lytteren til bedre at kunne gennemskue manipulation, tænke kritisk og at forstå mennesker og samfund på et dybere plan. 

GRATIS: 30 dages gratis prøveperiode hos Podimo

Derfor er nedenstående podcasts hos Podimo oplagte kampdags-lyt!

The Orgasm Cult

Kan lyttes hos Podimo

Foto: The Orgasm Cult/Podimo

The Orgasm Cult er en podcast fra BBC, hvor værten Nastaran Tavakoli-Far dykker ned i wellness-selskabet OneTaste, der blev grundlagt i 2001. OneTaste satte kvinders nydelse i centrum og lovede kvinder et fællesskab, hvor sex, lyst og intimitet ikke var tabuiseret og endelig kunne diskuteres uden skam. 

Med den karismatiske Nicole Daedone i spidsen, solgte OneTaste kurser, hvor de lærte medlemmerne OM (orgasmisk meditation) med påstanden om, at det ville skabe en empowerment-revolution for kvinder. Til ingens overraskelse blev mange kvinder tiltrukket af ideen om endelig at prioritere deres egen seksuelle tilfredsstillelse, og derigennem tage ejerskab over deres egen seksualitet. 

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Seduced: Inside the NXIVM Cult’ giver seeren et uhyggeligt indblik i en af USA’s mest berygtede sexkulter

OneTaste var udadtil et banebrydende selskab, der opnåede mainstream-succes, og blev promoveret af kendisser som Gwyneth Paltrow og Khloe Kardashian. Tavakoli-Far tager os med ned under den polerede overflade, hvor vi bl.a. finder traumatiserede kvinder, sex trafficking, manipulation og grådighed.  

The Orgasm Cult er en spændende og vigtig fortælling om, hvor forfærdeligt det kan gå, når et selskab lover kvinder en slags one-size-fits-all empowerment. Podcasten afslører både den frygtelige sexkult, men også hvordan løfter om kvinde-empowerment er blevet en kapitalistisk salgsteknik, der ofte håndhæver de selvsamme kønsnormer, som de påstår, de bekæmper. 

Giv The Orgasm Cult et lyt, hvis du er sulten efter en velundersøgt kult-efterforskning, hvor sex og manipulation er i centrum. Der spilles et par lydklip fra orgasmiske meditationer, så vil du helst undgå at forklare din roomie, hvorfor du lytter til stønnende kvinder, anbefaler vi at høre podcasten gennem høretelefoner.

Forgotten: Women of Juárez

Kan lyttes eksklusivt hos Podimo – Få 30 dages gratis prøveperiode her

Foto: Forgotten Women/Podimo

Denne spændende og hjertegribende dokumentar-podcast tager os på en rejse til den Mexicanske grænseby Ciudad Juárez, hvor hundredvis af kvinder forsvandt mellem 1993 og 2005. I årenes løb er flere og flere myrdede kvinder dukket op, med mystiske symboler på kroppen både enkeltvis – og i massegrave. 

Gerningsmændene bag disse grusomme hændelser blev aldrig fundet, og myndighedernes generelle passivitet efterlod ofrene og deres familier uden svar eller retfærdighed. 

Derfor begiver værterne Mónica Ortiz Uribe og Oz Woloshyn sig ud på en potentielt livsfarlig efterforskning, med håbet om at finde ledetråde, der kan lede dem på sporet af, hvem der har begået disse brutale mord. Teorierne svinger mellem alt lige fra en seriemorder, en satanistisk kult og ulovlig organhandel. 

LÆS OGSÅ: Terapi i ørerne: Tre gode psykologi-podcasts, der får dig igennem lockdown

Alle disse grusomme muligheder bliver sat under lup, og med hjertet i halsen følger vi med, når værterne forsøger at forbinde trådene mellem de informationer, de finder på vejen. 

At lave en podcast om femicide – den systematiske praksis at dræbe piger og kvinder på baggrund af deres køn – er ikke et nemt foretagende. For det konfronterer os med kvindehadet, der stadig dominerer et samfund. Der er ikke et sekunds tvivl om, hvor vigtigt det er at bringe efterforskninger som denne frem i lyset, samt modet det har krævet at trodse mordere, mafiaen og korrupte myndigheder undervejs.

GRATIS: 30 dages gratis prøveperiode hos Podimo

Forgotten: Women of Juárez er en fængslende sand fortælling, der bliver fortalt med den respekt og medmenneskelighed, som de glemte kvinder af Juárez – og deres familier – fortjener. 

Giv den et lyt, hvis du er til grundigt researchet krimifortællinger fortalt af personer, hvis personlige investering kan mærkes. 

Believed

Kan lyttes hos Podimo

Foto: Believed/Podimo

NPR’s Lindsey Smith og Kate Welsh dykker ned i skandalen om Larry Nassar, OL-lægen, der misbrugte unge OL-gymnaster, rystede USA og skabte #metoo-historie.

Believed viser os på gribende og afslørende vis, hvordan en højt elsket familiefar, der havde alles tillid, udnytter denne til at slippe afsted med at forgribe sig på børn, teenagere og unge kvinder i 20 år. 

Podcasten stiller spørgsmålet: Hvordan kan en mand slippe afsted med at misbruge over 300 piger og unge kvinder gennem to årtier?

Fortællingen tager udgangspunkt i de krænkedes egne beretninger om deres oplevelser med Nassar. På den måde bliver lytteren sat ind i de følelser, tanker og oplevelser, som de unge piger gennemlevede. Lytteren får også en vigtig forståelse for, hvorfor de fleste mennesker, der er blevet seksuelt krænket, ikke tør at stå frem.

LÆS OGSÅ: Hvad foregår der? 5 nyhedspodcasts, der holder dig opdateret

I podcasten kan du høre optagelserne af Nassar, der forsvarer sine overgreb til politiet. Argumenter der gang på gang lod ham gå fri. På den måde får lytteren muligheden for at være fluen på væggen og opleve manipulationen i aktion fra første parket. 

Du kan forvente en virkelig velfortalt, rørende og hård podcast-oplevelse, som får alle følelser i spil, men samtidig giver håb for fremtiden. Smith og Welsh har skabt en podcast, der med respekt og forståelse for de krænkede, giver lytteren et oplysende indblik i, hvordan det var muligt for Nassar at manipulere både sine ofre, deres familier og politiet. 

Giv den et lyt, hvis du er til velfortalte podcasts, der rammer dig lige i følelserne, og samtidig giver dig større forståelse for mennesker og samfundet. 

Lyt til podcasts hos Podimo

Alle ovennævnte podcasts byder på research af højeste skuffe og velfortalte menneskelige beretninger. Så du kan roligt sætte hvilken som helst af dem på og vide, at du er i gode hænder, når du tilmelder dig Podimo.

Hver podcast giver os mulighed for at kigge under overfladen, blive klogere på andres oplevelser og på den måde klogere på os selv. 

Rigtig god kampdag!

GRATIS: 30 dages gratis prøveperiode hos Podimo

Total
3
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like