Kan du huske, da én af deltagerne blev smidt ud af hotellet for et par Gucci-solbriller? Eller alle Amalies herlige øjeblikke?
”Alt kan ske på Paradise Hotel,” siger værten Rikke, hvilket hun ikke tager helt fejl af.
Denne liste vil tage dig tilbage til de bedste øjeblikke fra Paradise Hotel. Her kigger vi både på ældre sæsoner samt momenter fra de nyere.
Hvor mange af disse øjeblikke kan du huske?
Da Nadialine solgte Carlos for et par Gucci-solbriller (sæson 6)
Nadialine fik et fristende tilbud om at komme på en luksuriøs shoppingtur med den nye fyr. Dog krævede det, at hun ofrede sin partner, Carlos.
Nadialine kunne ikke modstå fristelsen, da hun på sengen så de Gucci-solibriller, som hun altid havde ønsket sig, hvilket resulterede i Carlos’ hjemtur til Danmark.
LÆS OGSÅ: Stop så! 5 reality-serier der burde være stoppet efter første afsnit
Naturligvis blev Carlos sur, da hans paradisedrøm blev knust for et par solbriller og endte med at vende tilbage til Danmark. Gad vide, om Nadialine stadig har solbrillerne?
Amalies herlige øjeblikke (sæson 6)
Amalie er en af de Paradise Hotel-deltagere, alle husker.
I hendes første sæson har hun brugt mange sjove vendinger og udtryk, men er mest kendt for, dengang hun spurgte Stine, om hun kunne lide at klæde sig som en russisk roulette, mens deltagerne var i færd med Pandoras æske.
Herefter påmindede deltagerne hende om, at det er et spil, hvilket skabte et rigtigt akavet øjeblik for Amalie.
Ligeledes er der den ikoniske scene, hvor Amalie bader i poolen. Her fortæller hun inden, at hun har været elitesvømmer og derfor er god til at svømme. Imens hun var i poolen og svømmede rygcrawl, råbte Peter ”skat” efter hende, så hun ikke støder ind i poolvæggen.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: DR-eksperiment er bare et dårligt trekantsdrama
Dog hørte stakkels Amalie ikke ulvens Peters kald, hvilket resulterede i, at hun ramte poolvæggen med baghovedet. Efter hendes pinlige situation sagde hun: ”Det er en lorte-pool at svømme i, seriøst”.
Da Lenny kyssede Phillips store kærlighed, Simone (sæson 13)
I løbet af en fest gik Simone og Lenny ned på værelset Esperanza og delte et kys, selvom Lennys bedste kammerart Phillip var smask forelsket i Simone.
Da Simone fortalte Phillip, hvad der var sket, blev han knust. Dog kunne hun trøste ham med, at det var Lenny som kyssede hende. Den må seeren derhjemme selv bedømme.
LÆS OGSÅ: God underholdning: 5 udsendelser der får smilet frem
Alt dette resulterede i en akavet morgenmad, hvor Phillip sendte dræberblikke til Lenny, hvor de snakkede frem og tilbage om, at de begge to nok godt vidste, hvad Phillip var sur over. Dog kom Simone godt ud af situationen, da hun brugte kysset til at få Lenny ud og vandt sæsonen.
Da Mathias smed kuglen på 450.000 kr. i trosskabstesten (sæson 12)
I finalen var Caroline og Mathias partnere, og efter de vandt sæsonen, skulle de ud i den klassiske troskabstest.
Inden dette skulle ske, sad de og delte en flaske champagne, hvor de aftalte, at de ikke smider kuglen. Mathias sagde endda til Caroline, at han ikke ville kunne se sig selv i øjnene, hvis han gjorde det.
Da de så endelig stod over for hinanden og var på feltet “450.000 kr.”, kiggede Mathias Caroline i øjnene og smed kuglen. Stakkels Caroline kunne ikke tro sine egne øjne, da han gjorde det, fordi hun stolede på ham.
LÆS OGSÅ: Du må godt: 5 reality-programmer du vil elske
Dette medførte, at Mathias grinte af den anspændte situation, hvor han udtrykte i et interview, at lyden af kuglen, der rammede jorden, var den bedste lyd, han nogensinde havde hørt.
Tilbage stod en svigtet Caroline med ingen penge. Seeren sad med hjertet helt op i halsen, da Mathias smed kuglen og måtte ærgre sig over Mathias’ snedige spil.
Da Teitur ikke vidste, hvad udtrykket ”at slå mave” betød (sæson 15)
En af de søde øjeblikke fra Paradise Hotel er, da færøske Teitur sad og spiste middag med de andre mandlige deltagere, hvor de snakkede om, at de glædede sig til festen i aften.
Dertil udtrykte en af drengene, at de lige skulle slå mave, før de skulle i gang med festen, hvortil Teitur sagde ”Jeg drikker øl, så jeg skal ikke træne mave”.
LÆS OGSÅ: 3 realityserier jeg elsker at hade
Her grinede de andre gæster og Teitur blev forklaret, hvad udtrykket betyder. Herefter vises et klip, hvor søde Teitur lå på sofaen og fortalte, at han har lært, hvordan man slår mave, hvilket han var ret fan af.
Du kan se sæson 11 til 17 af Paradise Hotel på Viaplay.
LÆS OGSÅ: Film og serier du vil elske, hvis du er til romantik
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Over Atlanten’ er interessant og underholdende reality-TV
LÆS OGSÅ: 5 glemte glimt fra X Factor-scenen