Din realityguide: Programoversigt for marts

'One Simple Question' / Foto: Netflix
‘One Simple Question’ / Foto: Netflix

Foråret nærmer sig, og det byder på flere sæsoner og nye udgivelser af reality. Vi har samlet en programoversigt til marts, så du ikke går glip af dine favoritter.

Hvis du er lige så stor fan af realitygenren, som vi er, er denne guide lavet til dig. Vi har lavet en programoversigt over alle realityshows, der sendes i marts. Guiden indebærer både programmer med friske præmisser og nye sæsoner fra shows, vi kender og elsker. Så læn dig tilbage og se, hvilke programmer du kan se frem til i marts. 

DR

DR tilbyder en bred vifte af realityprogrammer. Der er både hyggelige hverdagsprogrammer, der varmer enhver danskers hjerte, samt mystiske historier hvor tankemaskineriet sættes i gang. Det bedste af det hele er, at alle har adgang til streamingstjenesten, så gå amok!

‘Vores første hus – Fra kælder til kvist’
(Sæson 2, 1. marts)

Når man køber et hus, er det absolut ikke uden udfordringer. Se med når flere par går i gang med det store husprojekt uden erfaringer i rygsækken. Hvert par har forskellige husdrømme, de kaster sig ud i, men det skal vise sig at være et større projekt end som så. 

'Vores første hus' / Foto: DR
‘Vores første hus’ / Foto: DR

‘Frank og Kastaniegaarden’
(2. marts)

Vi kender alle sammen den elskede bonderøv Frank Erichsen, vi har fulgt på TV siden 2008. I marts er der sæsonpræmiere, hvor Erichsen deler ud af sine tips og tricks til en mere bæredygtig levevej. Som altid bliver gårdens opgaver klaret på gammeldags facon, hvor ingen moderne teknologiske metoder er velkomne. 

‘Alene i vildmarken’
(10. marts)

Det velkendte realityprogram Alone udkommer i et dansk format, hvor de deltagende hver for sig skal overleve uden hjælpemidler. Det er et overlevelseseksperiment med en simpel præmis. Den sidste til at forlade vildmarken vinder det hele. Se med når deltagerne bliver udfordrede af den usympatiske natur, mens sulten og tørsten træder til. 

‘Forsvundne arvinger’
(Sæson 6, 14. marts)

Endelig er Forsvundne arvinger tilbage! Mette Frisk og hendes trofaste sidemand Adam Jon Kronegh går endnu en gang på jagt i fællesskab efter at finde flere arvinger, som har en familierelation til afdøde danskere. Mon ikke detektiverne møder udfordringer på deres vej.

'Forsvundne Arvinger' / Foto: DR
‘Forsvundne Arvinger’ / Foto: DR

Netflix 

Eftersom Netflix er en af de mest populære streamingtjenester i verden, tilbyder de også reality som underholdning, hvilket vi er helt vilde med. Læs med her for at se, hvad Netflix har at byde på i marts. 

‘The Parisian Agency: Exclusive properties’
(3. marts)

Realityserien om ejendomsmæglerfamilien Kretz på Netflix er skudt i gang. I løbet af programmet sælger de luksuriøse lejligheder og ejendomme til velhavende klienter på verdensplan. Hvis du ikke kan få nok af ejendomme med veludførte designs og ekstraordinære indretninger, er det lige noget for dig. 

‘Making Fun’
(4. marts)

Making Fun tager fantasien til nye højder. En gruppe bygherrer gør børns fantasi til virkelighed, hvor de bygger alt ud fra børns indre opfindsomhed. Ingen opgave er for umulig til gruppen, mens de bliver inspireret af børns ideer. Det er kun fantasien, som sætter grænser for opfindelserne. 

‘Queer Eye Germany’
(9. marts)

Det elskede realityprogram Queer Eye kommer til Tyskland. Endnu en gang bruger et hold af eksperter deres viden til at hjælpe mennesker med at forbedre deres liv. På trods af at det ikke er det velkendte hold fra den amerikanske version, som er med i programmet, mindsker det ikke underholdningen. Det er den samme vin på nye flasker men på den bedst mulige måde. 

'Queer Eyes Germany' / Foto: Netflix
‘Queer Eyes Germany’ / Foto: Netflix

‘Byron Baes’
(9. marts)

Vi er inviterede ind i varmen, hvor vi følger med i 13 menneskers liv. De arbejder alle inden for underholdningsbranchen, mens de befinder sig i den eksotiske by Byron Bay. Men livet på det smukke sted er ikke kun solnedgange og hyggelige stunder. Disse store personligheder har udfordringer ved at leve i harmoni med hinanden. Kort sagt er drama garanteret. 

‘Young, Famous & African’
(18. marts)

Denne nye realityserie lukker dørene op for de rige i Nigeria, Syd- og Østafrika. Vi følger A-listekendisser, som lever det glamourøse liv i velfærdens tegn, hvor store biler og kæmpe ejendomme er en del af hverdagen. Mens deltagerne spenderer deres kæmpe formuer, opstår der dramatiske øjeblikke, som enhver realityfan lever for. 

‘Alessandro Cattelan: One simple question’
(18. marts)

Dette realityprogram afviger fra, hvad seere normalt definerer som reality. Se med når den italienske TV-vært, Alessandro Cattelan, forsøger at finde vejen til et lykkeligt liv. Igennem sin rejse møder Cattelan livsglade mennesker, som giver ham unikke oplevelser med på vejen. 

'One Simple Question' / Foto: Netflix
‘One Simple Question’ / Foto: Netflix

‘Is It Cake?’
(18. marts)

Is It Cake udfordrer dygtige konditorer og bagere til at lave kager af realistiske motiver. Du får både set kager, der forestiller håndtasker, sygmaskiner og meget mere, hvor du ikke kan undgå at tvivle på, hvorvidt de er lavet af kage eller ej. I selskab med dommerne kan du hjemme i stuen prøve at udpege, hvad der faktisk er en kage. Tror du, du kan gætte rigtigt? 

'Is It Cake?' / Foto: Netflix
‘Is It Cake?’ / Foto: Netflix

Paramount+ 

Hvis du ikke vidste det i forvejen, så tilbyder Paramount+ utallige realityprogrammer, som kan underholde enhver fredag aften. Læs programmet for streamingstjenesten her. 

‘The Real World Homecoming New York’
(1. marts)

Syv tidligere deltagende fra realityprogrammet The Real World genforenes 30 år efter, de deltog i et socialt eksperiment. Endnu en gang skal de leve side om side i New York i samme lejlighed, hvor de bliver filmet 24/7. Hvad sker der, når de slipper høflighedsfacaden over for deres medmennesker og agerer sandfuldt?  Denne simple præmis medfører både hyggelige stunder og frustrerende øjeblikke mellem deltagerne, som du ikke må gå glip af. 

‘The Real World Homecoming Los Angeles’
(1. marts)

Dette program har samme præmis som The Real World Homecoming New York, men det foregår i Los Angeles. Hvis man har fulgt med siden 1993, har man sine præferencer i forhold til, hvilken af versionerne man bedst kan lide. Men uanset hvad du vælger, bliver du med garanti underholdt. 

Her er de 5 mest vanvittige reality-programmer

Hayu 

Hayu er den essentielle streamingstjeneste for realityfans. De har tonsvis af realityprogrammer, som man både har hørt om før og også nogle skjulte perler, man ikke har opdaget endnu. Lige nu sender de nye episoder af kendte realityprogrammer som The Real Housewives og Botched hver uge, hvilket er værd at tjekke ud. Men lad os snakke om de nyankommne realityserier, der sendes i marts. 

‘Top Chef’
(Sæson 19, 4. marts)

Den nittende sæson af Top Chef er allerede flyvende. Endnu en gang kan man følge med, mens dygtige kokke konkurrerer om titlen som Top Chef. Hvis du er stor fan af programmer som Masterchef, er der ingen tvivl om, du vil elske dette realityprogram. Som altid flyver ingredienserne overalt, hvor nogles drømme bliver knust, mens andres bliver bragt til live. 

‘Kandi & the Gang’
(7. marts)

Restaurantejerne Kandi Burruss og Todd Tucker prøver at drive The Old Lady Gang i selskab med deres familie. Men at arbejde tæt med sine nærmeste kan være en udfordring. Igennem sæsonen vil du opleve flyvende tallerkner og dramafyldte momenter, samtidig med at familien prøver at sætte deres kontroverser til side. 

‘Below Deck Down Under’
(18. marts)

Det berømte realityshow Below Deck har tilføjet et nyt show til deres univers, som foregår på de australske vande. Igennem Below Deck Down Under kan du opleve besætningsmedlemmernes hverdag, hvor livet på M/Y Thalasa-yachten ikke altid er helt nemt. Kom med ombord og oplev dramatiske konflikter i farvandene.

LÆS OGSÅ: Film der skal udforskes i marts

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Tinder Swindler’ er 100% værd at se

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Texas Chainsaw Massacre’ er forfærdelig

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like