Efter 13 bøger synes jeg, at jeg kan se ret meget af mig selv i ham.

Chris Carter er den succesfulde forfatter bag de populære krimier i Robert Hunter-serien. Grundlægger af Vi Elsker Streaming, Kim Martin Sørensen, har mødt forfatteren til en snak om vores fascination af krimier, traumatiserede efterforskere og toptrænede retsmedicinere.

For nylig blev Nordeuropas største krimimesse afholdt på Fængslet i Horsens. I den forbindelse mødte Vi Elsker Streaming forfatteren Chris Carter, der står bag den populære Robert Hunter-serie om lederen af afdelingen for specielle mord i Los Angeles.

Robert Hunter er især elsket som hovedperson for sin evne til at kortlægge morderens psykologiske profil. En evne, der måske kommer fra Chris Carters egen fortid som kriminalpsykolog.

Der er hele 13 bøger i Robert Hunter-serien at tage fat på, og den senest udkomne er Blodig jagt om en seriemorder uden fortilfælde.

Chris, jeg har læst alle dine bøger og er kæmpe fan af dem. Men jeg har altid spekuleret på, hvordan din hovedperson Robert Hunter ser ud. Er han den søvnløse, whisky-elskende, traumatiserede enspænder, jeg ser for mig?

– Jeg kan desværre ikke gå meget i dybden med hans fysiske udseende. Det er et bevidst greb, jeg bruger. Alle har deres egen version af en helt i deres fantasi. Hvis jeg begynder at beskrive min karakters udseende for meget, ender det nogle gange med, at læseren ikke kan lide dem.

– Derfor beskriver jeg ham kun overfladisk. Jeg har fortalt hans højde, og at han er i god form, men jeg ville aldrig fortælle om hans øjenfarve eller sådan noget. Så kan folk selv bestemme, hvordan de mener, han skal se ud, og jeg tror, de vil holde mere af ham for det.

– Jeg bliver tit spurgt om, hvilken hårfarve Robert har, og jeg har faktisk beskrevet det en enkelt gang. Det var tilbage i den første bog i serien, Krucifiks-morderen. Dengang vidste jeg ikke helt, hvad jeg lavede. I den bog er han beskrevet som en mand med blond hår. Det er der ikke mange, der husker. Med det in mente kan jeg da godt sige, at jeg er sikker på, at han elsker whisky og er en enspænder.

– Folk er meget interesserede i, hvem Robert Hunter er. Jeg må nok sige, at jo mere jeg skriver på ham, jo mere af mig selv ligger jeg i ham. I den første bog var han bare en karakter, men nu efter 13 bøger synes jeg, at jeg kan se ret meget af mig selv i ham.

Verden har ændret sig meget, siden du begyndte at skrive Robert Hunter-serien. Tror du, politifolk i dag har problemer med psykiske traumer, som Robert har?

– Det kommer meget an på, hvor du arbejder. Jeg tror helt sikkert, man skal være mentalt hærdet for at være efterforsker i Amerika, alene på grund af det du ser. Hvis jeg skal forklare kriminalitet i Amerika, så er der almindelige forbrydelser, der er voldelig kriminalitet, der er 20 meter lort, og derefter når du så til kriminalitet i Amerika. De er i en helt anden kategori, når det kommer til forbrydelser.

– Jeg kan huske, at jeg talte med en retsmediciner fra Schweiz, der forklarede forskellen ret godt. Han sagde, at de lavede fire obduktioner om året i Schweiz, fordi der ikke var brug for dem. Da han kom til London, så han, at de var meget hurtigere til det, fordi de havde mere øvelse. Da han så kom til L.A., kunne han ikke tro sine egne øjne. Han var vant til, at det tog to timer at lave en obduktion. I L.A. gjorde de det på 12 minutter, fordi de fik så mange lig ind om dagen.

– Hvis Robert skulle være efterforsker i Amerika i dag, ville han også døje med psykiske mén, det er jeg sikker på.

Hvorfor tror du, vi er så fascinerede af true crime-historier og krimier?

– Jeg tror, det er en menneskelig fascination. Vi er nysgerrige af natur og begynder at stille spørgsmål ved alting, lige fra vi er helt små. Når vi vokser op, bliver nysgerrigheden ikke mindre, men spørgsmålene, vi stiller, ændrer karakter. Vi er fascinerede af folk, der gør ting, vi ikke forstår. Hvordan kan et menneske få sig selv til at dræbe et andet menneske, og hvordan kan de gøre det igen og igen?

– Emnet fascinerer os også, fordi vi godt ved, at der er et motiv bag. Vi kan ikke bare acceptere, at et menneske kan dræbe andre mennesker uden grund. Der må være en grund, og vi har et stærkt drive til at undersøge den grund.

– Seriemordere er nok endnu mere interessante for os, fordi de er endnu længere fra det, vi kender. Det kan man også se i krimier. Der er mange flere, der vil læse en historie om en seriemorder end en ”normal” morder.

Jeg har flere gange hørt dig sige, at seriemordere ikke er så smarte i virkeligheden, som de vises på film.

– Nej, de bliver jo alle sammen fanget! Eller de fleste gør.

– Grunden til, at de fleste bliver fanget før eller siden, er, at de begår en fejl. Jo flere gange de gør det, og jo flere gange de slipper afsted med det, jo større bliver deres selvsikkerhed. De tænker: ”Jeg har gjort det her 20 gange før, der er ingen, der opdager det.” Til sidst er de ikke så påpasselige mere. Det var sådan, Jeffrey Dahmer blev fanget.

– Mange af dem planlægger slet ikke så meget, som vi tror, før de begår et mord.

Så der går nok ikke en virkelig Hannibal Lecter rundt derude?

– Nej, heldigvis ikke.

LÆS OGSÅ: Chris Carter er forfatteren til dig der elsker serier som Mindhunter og True Detective

LÆS OGSÅ: Tæt på forfatteren: Chris Carter

LÆS OGSÅ: Guide: De bedste episoder af Mørkeland