Endelig! Sidste del af stort drama om besættelsen på vej

Foto: De Forbandede år/Viaplay

Instruktør Anders Refn er endelig klar med opfølgeren på sidste års stort anlagte krigsepos og publikumssucces ’De forbandede år’. Filmen får premiere næste år.

Sidste år havde krigsdramaet De forbandede år premiere. Det stort anlagte besættelsesepos blev en gigantisk succes og solgte mere end 350.000 billetter. Her kunne biografgængere følge fortællingen om fabrikanten Karl Skovs (Jesper Christensen) forsøg på at navigere i besættelsens dilemmafyldte farvand.

LÆS OGSÅ: De gode samtaler: 5 film vi altid taler med vores venner om

De forbandede år sluttede midt akkurat som sabotagerne begynder og dilemmaerne tårner sig op for den klemte fabrikant. Nu kommer anden halvdel af krigsdramaet endelig til det store lærred, når opfølgeren Opgøret – De forbandede år 2 får premiere til næste år.

Opfølgeren har været udsat på grund af COVID-19-pandemien, til stor ærgrelse for instruktør Anders Refn, der nu, hvor optagelser endelig er i gang igen, kan ånde lettet op: ”Alle har jo lyst til at tage tråden op igen og fuldføre værket. Hele idéen var jo, at vi ville fortælle hele besættelsestiden”, fortæller han til DR.

Bodil Jørgensen vender tilbage i Opgøret – De forbandede år 2   

De forbandede år var en sand tour de force i danske stjerneskuespillere. Rollelisten bød bl.a. på rutinerede kræfter i Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Pernille Højmark, Steen Stig Lommer, men også unge stjerneskud som Gustav Giese og Sara Viktoria Bjerregård leverede solide præstationer.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste film og serier i 2021 indtil videre

Den danske stjerne Bodil Jørgensen, spillede hustruen til filmens hovedkarakter. Hendes karakter vender nu tilbage, og det glæder Jørgensen at være i gang igen: ”Man kommer jo til at holde af de mennesker, man portrætterer, så at få lov at besøge dem igen eller give dem liv igen er hver gang en fornøjelse”.

Opgøret – De forbandede år 2 forventes at få premiere i danske biografer d. 31. marts 2022. Har du lyst til at se 1’eren, kan du finde De forbandede år på Viaplay.

 

 

 

 

 

 

Total
6
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like