5 dårlige film du kan (komme til at) streame lige NU

Eternals / Foto: Disney+
Eternals / Foto: Disney+

Der er forfærdeligt mange valg på streamingtjenester for tiden. En af de mest irriterende situationer er at vælge forkert.

Med så meget lækkert at se derude, kan man også have behov for hjælp til at navigere udenom det middelmådige eller det decideret elendige. Her får du et lille praj fra Vi Elsker Streaming om, hvad du bør undgå derude lige nu. Vi har set det, så DU ikke behøver.

Thunder Force, Netflix

Jeg elsker Melissa McCarthy. Hun er charmerende, vittig og elskværdig på så mange måder. Men ikke engang hendes smil og velrettede oneliners redder dette sørgelige forsøg på en superheltefilm i komediegenren. 

McCarthy og Octavia Spencer (The Help) er gamle skoleveninder i en verden, hvor kun sociopater får superkræfter. Et par årtier efter folkeskolen ender McCarthy ved et uheld som forsøgskanin for Spencers eksperimenter, der skal gøre almene borgere til superhelte – og så kører miseren derfra.

LÆS OGSÅ: 5 film fra 2021 du aldrig skal se

Spencer gør det fint nok, om end forglemmeligt, som den mere seriøse af de to heltinder, hvor Bobby Cannavale (Ant-Man) leverer tåkrummende overspil som filmens overskurk i forsøget på at omvende katastrofe til komedie. 

Selve Ideen i Thunder Force er udmærket men falder til jorden i et væld af alt for platte scener, der nytteløst forcerer morskab. Resultatet ender desværre som Ghostbusters: Answer the Call, hvor den ellers så dygtige Melissa McCarthy igen havner i en øjebæ af format.

Melissa McCarthy / Foto: Thunder Force / Netflix
Melissa McCarthy i Thunder Force / Foto: Netflix

Space Jam: A New Legacy, HBO Max

Da den oprindelige Space Jam udkom i 1996, var jeg samtidig ivrig seer af den smule NBA-basketball, der kunne ses her i Danmark. Det var en periode, hvor topspilleren Michael Jordan var på alles læber. Samtlige unger gik med hans luftpudesko, og enhver hiphopper med respekt for sig selv bar Chicago Bulls merchandise et sted på kroppen. Derfor red Michael Jordans forfærdelige skuespil på bølgen af denne forherligelse af sporten, plus at Snurre Snup og vennerne stadig til en vis grad stadig var animeret som de oprindelige Looney Tunes-kortfilm. Derudover var ideen ny og egentlig underholdende nok.

Til gengæld er alt, hvad der til dengang reddede Space Jam komplet fraværende i det nye skævskud på stammen Space Jam: A New Legacy. Tidernes nye basketballstjerne LeBron James tvinges ganske som Michael Jordan til at spille basketball med alle de gamle Looney Tunes på sit hold. Tab, så taber du alt. Vind, så vinder du alt. Samme opskrift. Rinse repeat.

James’ skuespil er nøjagtigt lige så rædderligt som Jordans og bliver desværre ikke reddet af elskelige toons som sin forgænger – for Snurre Snup, Daffy og alle de andre venner mangler komplet den charme fra de originale tegnefilm, som den dag i dag stadig får både unge og gamle til at grine. 

Animationerne har intet på hjerte, og den nye fortolkning af  ’tegnefilms-gakket’ er fuldstændig blottet for den finurlige falde-på-halen komik, der endnu fungerer så smukt i de gamle tegnefilm. Selv den ellers glimrende Don Cheadle (Infinity War og Endgame) kan ikke finde musikken i denne pinefulde tegnefilmsvals. I stedet skruer instruktør Malcolm D. Lee i den grad op for gakkethed, elendigt skuespil og platheder, så selv børn finder mobilen frem i stedet for latteren.

Space Jam - A New Legacy / Foto: © 2021 Warner Bros. Entertainment
Space Jam – A New Legacy / Foto: © 2021 Warner Bros. Entertainment

Mortal Kombat, HBO Max

Det er hamrende svært, at lave en god filmatisering af et videospil, om end mange har prøvet. Jeff Fowler klarede det ganske anstændigt med Sonic the Hedgehog, hvor Jim Carrey (Ace Ventura) med sit sædvanlige overspil hev den fint i land. Den første Resident Evil med Milla Jovovich (Det Femte Element) var ligeledes en acceptabel oplevelse, om end resten af franchisen var lige til skraldespanden. 

Mortal Kombat er forsøgt lavet før i 1995 uden held, og nu forsøgte Simon McQuoid sig med en 2021-version, hvor moderne og endnu blodigere effekter skulle gøre sagen bedre. Desværre magter filmen ikke at levere mere end sine R-ratede voldscener, som i grunden er fine afspejlinger af videospillets berømte ‘fatalities’. 

Desværre ender al underholdning også der. Det kluntede forsøg på at tilføje filmen en historie i form af en sært placeret træningssekvens midtvejs i filmen forlænger Mortal Kombat-pinen til knap to timers gaben. Trods karaktererne er acceptable versioner af videospillets figurer som Sonya (Jessica McNamee, The Meg), den enarmede Jax (Mehcad Brooks, Supergirl) og den kølige Sub-zero (Joe Taslim, The Raid: Redemption) er der i sidste ende langt bedre underholdning at finde i spilseriens fatality-kavalkader på YouTube – som også er det eneste seværdige, filmen reelt bidrager med.

Willys Wonderland, Netflix

Nicholas Cage var så sej engang. Con Air, The Rock, Face Off. Hans film var A-liste-guf og sikrede os to timers gedigen underholdning. Hans medspillere var ligeledes blandt cremen af Hollywood, og de færreste af os, der har oplevet Cages storhedstid, mangler citater eller scener at hive frem under en filmsnak. 

Men den tid er forbi. Nicholas Cage er efterhånden garant for B-film af værste skuffe, og Willys Wonderland er endnu en grufuldhed for folket. 

Cage er den fåmælte, navnløse fremmede, der havner i en sær udørk og tiltusker sig en enkelt nats arbejde som rengøringsmand i et lukket Leos Legeland-agtigt etablissement, Willys Wonderland. ’Fåmælt’ er meget diplomatisk fremlagt, da Cage ikke ytrer et eneste ord filmen igennem. Selv på tidspunkter, hvor det bare virker sært ikke at svare eller kommentere, kommunikerer han med fagter og cool-guy miner. Det understreger blot, at Cage simpelthen ikke har nok at byde på til at udelade replikker, om end ikke engang Shakespeares dialoger havde reddet dette makværk fra filmhistoriens mødding. 

Selve ideen har ellers glimrende potentiale: Vi får præsenteret en lokation med hjemsøgte robotter, bygget som børnevenlige figurer, og en uheldig sjæl skal tilbringe natten i deres vold. Samtidig sniger en gruppe uforsigtige teens sig ind i epicentret af horror, hvorefter der skrues op for grufuldheden. 

Men den gode ide faldt til jorden, i samme øjeblik G. O. Parsons afleverede et færdigt manus, og den nu karikeret sære Cage fik hovedrollen. Denne film er ikke engang underholdende i sin tragiske grinagtighed og bør undgås for enhver pris. Ser du den ligge på gaden, helt ny og i folie, så spark den ned i den nærmeste kloak og stik af.

Eternals, Disney+

Marvels Eternals er ikke så frygtelig som resten af denne liste, men i lyset af dens mange forgængere fra Iron Man og frem til Avengers: Endgame plus serierne på Disney+ lever Eternals slet ikke op til resten af samlingen. Filmens titelfolk, the Eternals, er en samling gudeagtige skabninger kreeret af de såkaldte Celestials, gudelignende rumvæsener. Vores gruppe Eternals er sendt til Jorden for mange tusind år siden for at redde os svage mennesker fra en flok monstre, de såkaldte Deviants, der har invaderet vores lille planet. 

Selvom præmissen lyder ganske underholdende, taber historien hurtigt pusten. Den mangler den gnist og flamme, som de fleste andre Marvelfilm ejer til overflod, og fra start til slut forbliver Eternals så uinteressant, at ikke engang et plottwist formår at øge begejstringen. 

Effekterne er skam flotte, som sædvanen er i Marvel og i en film om gudeskabninger ligeledes grandiøse, men deres virkning er ved filmens ende bare som en omgang udbrændt festfyrværkeri. Samtlige karakterer er intetsigende, og det inkluderer også Richard Madden (Game of Thrones) som Eternal’en Ikaris og Kit Harington (også Game of Thrones) som mennesket Dane Whitman. Selv karakteren Gilgamesh (skuespilleren Ma Dong-seok, Train to Busan) som comic relief udløser højst et smil eller to undervejs. 

Lad os indse det: Når højdepunktet i filmen er at juble over scenen, hvor Jon Snow og Robb Stark atter mødes, mangler der mere Marvel for at glemme Game of Thrones i denne film.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Space Jam – A New Legacy’ er en nostalgisk skuffelse

LÆS OGSÅ: 5 klassikere på Filmstriben

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Eternals’ har det hele men mangler tid

Total
1
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like