Film og serier du vil elske, hvis du er til romantik

Foto: Foto: Normale mennesker/DRTV

Har du allerede genset de store romantiske klassikere, som The Bodyguard, The Notebook, Dirty Dancing, Ghost og Pretty Woman om og om igen?

Har du set dem så mange gange, at du ved præcis, hvad der sker, når Julia Roberts rør ved den overdådige halskæde i æsken, som Richard Gere præsenterer for hende? Eller når Baby kejtet får sagt ”I carried a watermelon”? Og insisterer du også stadig på at ramme den samme umulige høje tone, når Whitney Houston smukke stemme præsterer en musikalsk magtdemonstration, når hun synger I Will Always Love You? Kuldegysfremkaldende.

Her præsenterer vi, i samarbejde med Grimbergen, et par kvalificerede bud på, hvilke andre nyere titler du måske også ville elske, hvis du er til romantik.

Call Me By Your Name

Timothée Chalamet.

Den anmelderroste og prisvindende film Call Me By Your Name fra 2017 finder sted i det fineste Italienske landskab. 17-årige Elio (Timothée Chalamet) udvikler henover en sommerferie stærke følelser for faderens væsentligt ældre research-assistent, Oliver (Armie Hammer).

I billedskønne verdensklassefilmskud viser filmen på magisk vis, hvordan en let betagende forelskelse forvandler sig til en altopslugende besættelse og følelsen af udslettende kærlighedssorger.

Timothée Chalamet, de seneste års Hollywood-hit, leverer en eminent præstation, der sikrer ham en oscar-nominering og et solidt startskud på den spæde karriere. Se filmen for følelsen af altopslugende kærlighed, unge Chalamet og det sommerlige italienske feriesus. Filmen kan nu ses på Viaplay.

Crazy Stupid Love

Kan man snart sige romantik uden at sige Ryan Gosling og Emma Stone længere? I den romantiske komedie Crazy Stupid Love spiller Gosling den mundvands fremkaldende hunk (surprise, surprise) Jacob.

Jacob lever det (umiddelbart) fede liv; samme klub, men ny pige hver aften. Her spotter han den sørgelige og aldrende herre Cal (Steve Carell), som netop har erfaret, at hans kone vil skilles. Det bliver nu Jacobs fineste opgave at forvandle Cal til den mand, som damerne ville elske at få fingrene i.

De to mænds forskellige tilgange til kvinder og kærlighed bliver udfordret, især da Jacob så småt forelsker sig i den quirky Hannah. Det skal vise sig at være closer to home, end nogen af dem havde forstillet sig undervejs. Filmen er humoristisk, let og hyggelig. Den bliver muligvis ikke en af de største romantiske klassikere, som filmene nævnt indledningsvis, men den er tiden værd, fordi den varmer og får dig til at trække på smilebåndet. Den har også en reference til en episk dansescene i Dirty Dancing; løftet. Filmen kan ses på Viaplay.

La La Land

Emma Stone and Ryan Gosling.

Svaret er nej: Du kan ikke sige romantik uden at sige Ryan Gosling og Emma Stone længere. Hollywoods nye Leo and Kate. Derfor en film mere med det sukkersøde par.

Filmen La La Land, som vandt hele seks oscarstatuetter, er dog af en lidt anden genre, da den er en musicalhyldest. Dette bør dog ikke afskrække nogen fra den fine romance, der opstår mellem den charmerende jazzmusiker Sebastian (Ryan Gosling) og upcoming-skuespillerinden Mia (Emma Stone), som har det til fælles, at de kæmper for at opnå deres drømme.

Filmen er overdynget med opløftende farver og forførende og festlige toner, der gør filmen et livligt værk, som uden tvivl bør opnå status som en klassiker. Men inden du svæver helt væk på jazz steppende på en lyserød sky, så skal du vide, at La La Land ikke er lalleglade dansende jubelidioter, men på ægte filmromantisk vis viser at kærlighed ikke altid er nemt. Filmen kan ses på Viaplay. 

Normal People

Foto: Foto: Normale mennesker/DRTV

Åh, den fine, forbudte og forførende kærlighed. Det er, hvad Golden Globe-nomineret Normal People er. Absolut en af de seneste års bedste serier om romantik og kærlighed.

I Sligo, Irland, går Marianne (Daisy Edgar-Jones) og Connell (Paul Mescal) på samme skole. De er dog langt fra venner. Samfundsmæssige sociale klasseforskelle samt gymnasiet popularitets hierarki afholder dem fra at have med hinanden at gøre. Men på trods af de mange forskelle mødes de to i en stormende hemmelig forelskelse, der udvikler sig over år.

Hvis ikke du allerede har oplevet din første store serie-kærlighed, så kan Normal People nemt blive det. En serie, som burde være mandetory for alle unge mennesker for at få, som titlen antyder, et normaliseret indblik i, hvad kærlig, ungdom og sex også kan være. Serien burde være mandetory for alle ældre mennesker for at få et varmt gensyn med mange firsts, som man ikke får igen. Normal People på DR TV er en fin lille perle, som er så smukt forløst.

Bridgerton

Foto: Bridgerton/Liam Daniel/Netflix

En af de nyere romantiske serier, som har fået en masse omtale i år er Bridgerton. Forstil dig Gossip Girl i begyndelsen af 1800-tallets England. Her er ”You know you love me, xoxo Gossip Girl” erstattet med “My name is Lady Whistledown. You do not know me, but I know you.”

Skandalerne hænger i skørterne på de unge damer, der af pligt, knap så meget af lyst, skal gifte sig selv og familien til velstand. Forlovelsessæsonen er over samfundet, og kampen om de mest eftertragtede ungkarle går ind. Alt imens beretter Lady Whistledown om skandaler, løgne og bedrag. Knuste hjerter og kalkuleret kærlighedsrelationer er pakket godt ind i overdådige kjoler, korsetter og glimtende smykker.

Det historiske throwback med Bridgerton’s hede hovedroller Daphne (Phoebe Dynevor) og Simon (Regé-Jea Page) er glødende lidenskabeligt. Det ekstravagante og idylliske samfund med hertuger og hertuginder kan med garanti sætte lidt kulør på en regnfuld lockdown-dag. Saml veninderne til et oldfashion bal hos dronningen, og vurder selv, hvem du ville vælge for at gifte dig godt. Men husk, som Lady Whistledown siger, “All is fair in love and war”. Lad jagten begynde, lige nu på Netflix.

Gratis adgang til C More

Vi Elsker Serier har lavet en oversigt over vores favoritter hos C More, som du kan se lige her, hvor du også får de to første uger til C More for 0 kr.!

På C More kan du finde et bredt udvalg af krimiserier, og særligt har streamingtjenesten udmærket sig i nordic noir-genren. De dystre, mørke krimiserier står i kø hos C More, og der er lagt i kakkelovnen til en aften helt ude på kanten af sofaen, hvis du da overhovedet kan se igennem det tæppe, som du har trukket over hovedet!

C More byder også få en række spændende og gode film. Blandt andet kan du følge med i unge Harry og de andre tryllestavssvingende troldmænds liv i Harry Potter-filmene. Se med hos C More allerede fra i dag!

LÆS OGSÅ: Romantik i luften: Er du mand nok til at se de her film og serier

LÆS OGSÅ: 5 gode kriminalgåder til en aften i godt selskab

LÆS OGSÅ: Video: Film og serier vi ikke kan lade være med at tale om.

 

Total
5
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like