Sammen med første billede fra den kommende krimi får vi også premieredatoen hvor du kan se filmen på Netflix.
Efterfølgeren til Rian Johnsons (Looper, Star Wars: The Last Jedi) mordmysterie Knives Out er så småt ved at være stablet på benene. Den vil i næste måned få premiere på Toronto International Film Festival, men der går lidt tid inden den generelle befolkning får lov at se den.
Filmen vil kortvarigt være at finde i udvalgte biografer på en endnu ukendt dato, men vil lande på Netflix som har produceret filmen d. 23. december i år. Ikke meget vides om efterfølgeren Glass Onion: A Knives Out Mystery, bortset fra en kort plotsynopsis udgivet af Netflix, som forklarer at Benoit Blanc (Daniel Craig) er draget til Grækenland for at opklare et mysterie.
Det første billede
På billedet ses Daniel Craig naturligvis, som vender tilbage i rollen som detektiven Benoit Blanc. Andre skuespillere til stede, består bl. a. af Edward Norton, Kathryn Hahn, Dave Bautista, Kate Hudson og mange flere.
Glass Onion: A Knives Out Mystery får premiere på Netflix d. 23 december 2022.
LÆS OGSÅ: Vi Elsker Streaming anbefaler: 10 film, du skal se i august
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Spiderhead’ er fin underholdning til en aften – men ikke mere end det
LÆS OGSÅ: Nye film på Netflix i august 2022