Vi guider dig til livsstilsprogrammer, dokumentarer og reality, du kan se i marts.
Der er et hav af streamingtjenester derude, og mange af dem har så mange programmer, at man næsten ikke ved, hvor man skal starte.
Jeg har derfor samlet en liste med fem programmer, du skal se i marts.
Boligkøb i Blinde
Streamingtjeneste: Viaplay, Viafree
Sæsoner: 4 (nyt afsnit hver onsdag)
Genre: Reality, livsstil
Det er et af de bedste boligprogrammer i øjeblikket!
I Boligkøb i Blinde møder man par (eller en familie), der har brugt æoner af tid på at finde det helt perfekte drømmehjem til dem og deres familie.
De overgiver derfor den store beslutning om huskøb (og deres penge) til to eksperter, nemlig ejendomsmægler Tobias og arkitekt Thor.
LÆS OGSÅ: 3 realityserier jeg elsker at hade
Det er et sjovt, spændende og hyggeligt program, der både giver boligidéer og underholder, hvis man er til boligprogrammer.
Murder Among the Mormons
Streamingtjeneste: Netflix
Sæsoner: 1
Genre: dokumentar, krimi
I denne sande fortælling bliver en global trosretning og kirke rystet i deres absolutte grundvold.
Dokumentarserien følger Mark Hoffmann, en af de mest kendte forfalsker, som forfalskede ting i forbindelse med The Latter-Day Saint Movement. Han skabte bomber, der endte i to dødsfald.
LÆS OGSÅ: Derfor kæmper vi! 3 øjenåbnende doku-podcasts til din kampdag
Det er en vild fortælling fra ende til anden, der også åbner op for en dybere samtale om tro, kirken og den mormonske levevej. Alt i alt er det en serie, der virkelig skal ses, hvis man er til true crime!
Marriage or Mortgage
Streamingtjeneste: Netflix
Sæsoner: 1
Genre: Reality
Har du nogensinde været til et bryllup, der var så ekstravagant, at du har tænkt ”de kunne jo have købt et hus for de penge”? Det er faktisk hele præmissen for dette program!
En bryllupsplanlægger og en ejendomsmægler kæmper mod hinanden for at vinde et pars kærlighed – og budget – og om, hvorvidt parret skal giftes eller købe et hus.
Det er i hvert fald et underholdende princip!
Own The Room
Streamingtjeneste: Disney+
Sæsoner: 1
Genre: Dokumentar
I Own The Room følger vi fem studerende fra forskellige dele af verden, der tager deres begyndende forretninger (og idéer) til Macau, Kina, for at deltage i den Globale Studerendes Entreprenør-pris.
Santosh er fra en lille by i Nepal, Alondra arbejder ved kassen i sin families bageri, Henry er et computergeni fra Nairobi, Jason er marketingsmester fra Grækenland og Daniela, en immigrant, der flygtede fra Venezuela, arbejder i kemiverdenen fra sit laboratorie i NYU.
LÆS OGSÅ: 5 hit-dokumentarer du kan streame i dag
De fem har tilfælles, at de har overkommet voldsomme forhindringer i livet for at forfølge deres drømme – og de bliver ved med at gå efter deres drømme for at ændre verden.
Det er en af de fortællinger, der rammer lige ned i hjertet og virkelig viser ungdommens genistreger.
Dødsensfarlige Kvinder
Streamingtjeneste: Viaplay
Sæsoner: 1 (nyt afsnit hver onsdag)
Genre: true crime, dokumentar
Der er ikke mange mordere i Danmark, og endnu færre kvindelige mordere – men de findes og lever iblandt os.
I denne dokumentarserie bliver det undersøgt, hvad der drev disse kvinder til at begå grusomme drab og drabsforsøg.
Det er et spændende emne, der ikke rigtigt er blevet dækket før – og det skal helt klart ses!
LÆS OGSÅ: De bedste true crime: 5 dokumentarer, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen
LÆS OGSÅ: Oscar 2021: 5 overraskende Oscar-nomineringer
LÆS OGSÅ: 5 glemte glimt fra X Factor-scenen