Fra Zack Snyder til Leonardo DiCaprio: 5 film vi glæder os til på Netflix i 2021

Foto: Army of the Dead/Netflix

2021 lader til at blive fyldt med helt vildt spændende, sjove, dramatiske og gyselige film på Netflix.

Her er fem film, som vi især glæder os til at se på Netflix i 2021.

The Woman in the Window

Premieredato: 14 maj (USA release)
Genre: Krimi, thriller
Kendte ansigter: Amy Adams, Julianne Moore m.fl.

Amy Adams spiller børnepsykologen Anna Fox, der lider af agorafobi (angsten for åbne pladser), som bliver venner med sin nabo, Jane (spillet af Julianne Moore).

Da Anna ser en grusom forbrydelse mod Jane finde sted i naboens hus, begynder hun at overvåge huset og bliver næsten besat af det – men hendes opfattelse af virkeligheden og hendes liv bliver forstyrret, da ”Jane” lige pludselig dukker op … i live.

LÆS OGSÅ: Romantik i luften: Er du mand nok til at se de her film og serier

Det er en længe ventet film, der er adapteret fra en rost bog, som mange glæder sig til at se på film. Den er beskrevet som næsten værende Hitchcockian, og med en stjerne som Amy Adams i hovedrollen kan det næsten ikke gå galt.

Se traileren her

Army of the Dead

Premieredato: 21 maj
Genre: Action, adventure, zombie, thriller
Kendte ansigter: Dave Batista, Ella Purnell, Omari Hardwick m.fl.

Zack Snyder vender næsen mod Netflix med sin film Army of the Dead – en zombie-heist-film, hvor en gruppe af eventyrere planlægger at røve et Las Vegas-kasino, mens de er midt i en zombieapokalypse.

Det lyder umiddelbart som et fuldstændigt sindssygt koncept, og med Zak Snyder bag roet og Dave Batista (kendt fra b.la. Guardians of The Galaxy som Drax) i en hovedrolle kan jeg næsten ikke vente med at sætte tænderne i den!

Se traileren her

Concrete Cowboy

Premieredato: 2. april 2021
Genre: drama, moderne western
Kendte ansigter: Idris Elba, Caleb McLaughlin, Jharrel Jerome m.fl.

I dette westerndrama møder vi en teenagedreng (Caleb McLaughlin, kendt fra Stranger Things), der opdager en ny verden af urban cowboys, efter at han er blevet sendt hen for at bo hos sin fremmedgjorte far i Philadelphia.

Han føler sig hjemme blandt en gruppe sorte, urbane cowboys og finder samtidigt ro.

Filmen er baseret på en bog og virker umiddelbart som en inspirerende og hamrende god film, især med de talenter, der er på listen.

Se traileren her

Red Notice

Premieredato: Ikke offentliggjort
Genre: action, komedie, thriller
Kendte ansigter: Gal Gadot, Ryan Reynolds, Dwayne ”The Rock” Johnson m.fl.

I denne action-komedie spiller Dwyane Johnson rollen som en profiler for FBI, der er på en mission; at fange den mest eftertragtede forbryder.

Dog ender han i en ret vild kamp mellem to rivaliserende kriminelle – spillet af Gal Gadot og Ryan Reynolds – og det leder ham på en high-stakes-efterforskning og en indbyrdes konkurrence, der næsten kun kan gå galt.

LÆS OGSÅ: Fra komedie til gys: 6 gode film på Viaplay

Den lyder ærligt talt hamrende sjov. Jeg ved ikke meget om filmen, men ærligt, så kan man næsten ikke gå galt i byen med de navne, der er koblet på filmen.

Don’t Look Up

Premieredato: Ikke offentliggjort
Genre: Komedie, satire
Kendte ansigter: Meryl Streep, Leonardo DiCaprio, Jennifer Lawrence, Cate Blanchett m.fl.

Hvis der nu skulle laves en film, hvor (næsten) alle fra det der Ellen-selfie fra Oscars for 7 år siden var med, så er det her altså den her film, der er tale om.

Nærmest alle, der kan noget, er med i denne satire, der er instrueret af Adam McKay og handler om to astronomer, der forsøger at tage på en medie-tour, hvor de forsøger ihærdigt at advare alle i verden om en komet, der er på vej til at ødelægge jorden.

LÆS OGSÅ: Podcast: Vores 3 favoritfilm og -serier of all time

Der er ikke meget mere information om filmen endnu, men alt andet lige kan man da kun se frem til en film med den stjerne-kaliber!

Se en teaser for de kommende film på Netflix

LÆS OGSÅ: Kærestetid: 5 film og serier I kan se sammen i foråret

LÆS OGSÅ: De gode samtaler: 5 film vi altid taler med vores venner om

LÆS OGSÅ: De bedste: 5 favoritfilm of ALL TIME

 

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like