Guldpalme-vinder, melankoli eller moderne feminisme: Hvad skal du se?

The Square / Foto: C More

Kampen om din opmærksomhed fra streamingtjenesterne har aldrig været større. Hvad skal du se? Læs med her.

Om det er et glædeligt gensyn med en gammel kending, følelsesladet melankoli, overraskende galskab eller moderne feminisme, der fanger din interesse, så er der masser af streaming, der er din tid værd.

Dexter: New Blood

Den venlige seriemorder er på alles læber for tiden, og med god grund. Dexter Morgan er tilbage i Dexter: New Blood på Paramount+, og gensynsglæden er stor. Der er gået ti år siden sidst, Dexter går under navnet Jim og har skiftet solrige Miami ud med kulde, skov og sne, så langt øjet ser.

Som noget nyt dukker Dexters søn, Harrison, (spillet af Jack Alcott) op. Hans tilstedeværelse bliver en trussel for Dexter og hans dybe hemmeligheder. Hvad det betyder for Dexters ugerninger, lader vi være i det uvisse, for nu.

Er du Dexter-fan, er det en no brainer. Har du stadig ikke set den succesfulde serie, så er det på tide at komme i gang for Dexter er i den grad tiden værd.

Dexter: New Blood kan streames på SkyShowtime.

Doctor Sleep

Hvis du ligesom de fleste andre er af den holdning, at The Shining (dansk titel: Ondskabens hotel) er absolut den største og bedste kultfilm inden for gysergenren, så MÅ og SKAL du se Doctor Sleep. Ligesom The Shining var baseret på Stephen Kings bog af samme navn, så er Doctor Sleep ligeledes en filmatisering af en af forfatterens bøger fra 2013.

Danny Torrance er blevet voksen og bliver nu spillet af Ewan McGregor. Denne gang er han ikke alene med sine evner. Han får en allieret i en ung pige Abra Stone, men de velkendte mørke kræfter lurer lige om hjørnet for dem begge. Doctor Sleep er et forsøg på at få det bedste fra begge verdener, Stanley Kubrick og Stephen King, og resulterer i en gardin gyser, der bestemt er værd at genbesøge The Shining for, hvis du tør.

Doctor Sleep kan streames på HBO Max.

The Goldfinch

Denne film er også baseret på en bestsellerbog. Bogen er skrevet af Donna Tartt og hedder The Goldfinch (dansk titel: Stillidsen). En absolut læsværdig roman som i 2019 blev filmatiseret. På trods en ellers god Oscar-hype i perioden op til award-sæsonen og et stjernespækket cast blev den dog ikke nomineret.

Filmen handler om en ung dreng, der mister sin mor i et terrorangreb på et kunstmuseum i New York. Han selv overlever på mirakuløs vis. Det er dog ikke kun de traumatiske oplevelser, som drengen tager med sig ud af ruinerne. Med sig har han også en genstand, der former ham og hans fremtid. Hvis du er til historier om rørende skæbner og melankoli, så er The Goldfinch noget for dig, både som bog og film.

The Goldfinch kan streames på HBO Max.

The Square

En lille vanvidsperle med meget store armbevægelser ligger klar til dig, nemlig prisvindende The Square med danske Claus Bang i rollen som den kreative direktør på et kunstmuseum i Stockholm. Direktøren finder sig i noget af en kattepine, både professionelt og personligt, i forbindelse med en ny og moderne udstilling. Filmen er gal og genial i sit forstyrrede udtryk af flere politiske temaer.

Udover vores danske skuespillersucces Claes Bang ses også andet Elisabeth Moss, kendt blandt andet for sit stålfaste blik i The Handmaid’s Tale og Dominic West, kendt for sit sin affære og forliste ægteskab i The Affair på rollelisten. Sammen er de ansigterne på den Guldpalme-vindende film fra 2017.

The Square kan streames på Filsmtriben.

Why Women Kill

Trænger du til lidt underholdning i den lidt lettere ende, så kan du se den serien Why Women Kill. Du behøver blot se den korte trailer på 2 min og 30 sekunder for at forstå nogle af de mange potentielle grunde til, hvorfor kvinder dræber – på lærredet. Tre kvinder i tre forskellige årtier, dog i samme hus, viser dig i ægte Desperate Housewives møder Big Little Lies-stil, hvor skabet skal stå.

Serien tager udgangspunkt i, hvordan kvinders rolle har ændret sig gennem tiden fra 60’erne, gennem de farverige 80’er og til 10’erne. 60’ernes husmor spilles af Ginnifer Goodwin fra Once Upon a Time, i de festlige 80’ere møder vi (no introduction needed) Lucy Liu og i de moderne 10’ere møder vi Kirby Howell-Baptiste kendt fra Barry og Killing Eve samt deres respektive mænd. En underholdene serie med masser af humor.

Why Women Kill kan streames på C More og SkyShowtime.

LÆS OGSÅ: Store film, der kommer på SkyShowtime i 2023

LÆS OGSÅ: 5 film at pleje tømmermændene med

LÆS OGSÅ: Nye film på Netflix i januar 2023

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like