Kender du typen? Når voksne mennesker ikke opfører sig voksent

Prisen for den mest irriterende type går til…

To søstre, der går hinanden på nerverne og en konfliktsky mor plus påhæng samlet i ét sommerhus til nogle rigtige familie-hygge-dage. Det er den ildevarslende opskrift på Marie Auberts noget ironisk titulerede roman Voksne Mennesker.

Du finder Voksne Mennesker af Marie Aubert på Chapter. Og ved at oprette dig som bruger, får du 40 dages gratis adgang til streamingtjenesten, hvor du har fri adgang til alt indhold på Chapter.

Romanen Voksne mennesker er den type bog, du ikke lægger fra dig. Ikke på grund af et sindsoprivende krimi-plot eller et rasende og actionpacked tempo, men fordi der er en særlig (og lidt sygelig) tilfredsstillende i at opleve to utroligt irriterende typer bringe de absolut værste sider frem i hinanden.

LÆS OGSÅ: 5 gode lydbøger til din sommerferie

At de to typer i øvrigt er søstre, der er fanget i et lille sommerhus med deres konfliktsky mor, hendes kiksede kæreste og den ene søsters mand plus hans små-kontrære datter, gør kun tilfredsstillelsen større – og endnu sjovere.

En (kluntet) omvandrende klagesang

Den yngste søster, Marthe, er typen, der altid føler sig lidt syg. Særlig når der sker noget spændende for andre, eller når hun føler sig uden for samtalen. Så mærker hun pludselig lidt migræne. Eller mavekneb. Eller kvalme.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Hella Joofs ‘Tvilling, Yndling, Grævling’ kan føre til et lettere syn på kriser og egne fejltrin

Hun er også typen, der på magisk vis kan få alle til at komme springende og hjælpe uden rent faktisk at bede om det. ”Puh, hvor er jeg tørstig.” ”Er her ikke lidt koldt?” ”Hvor har jeg mon lagt min telefon?” Og som ved et trylleslag kommer der en overhjælpsom kæreste eller pylremor springende med et glas vand i den ene hånd, hendes telefon i den anden og et varmt tæppe under armen.

Marthe er hende, man altid skal vente på, og aldrig kan regne med. Og hvis hun endelig foretager sig noget nyttigt, vender alle sig om og klapper og huj’er som var hun en lam, der pludselig kunne gå.

Hvis du synes, Marthe lyder helt utroligt irriterende, ved du lige præcis, hvordan storesøsteren, Ida, har det. Hun finder det utroligt svært ikke at blive opfyldt af foragt ved synet af sin kluntede, lidt ynkelige lillesøster med de ludende skuldre, den hvalpede mavedelle og det sjaskede hår, der hænger ned fra hovedet, som om det ikke har kræfter til andet. Marthe med de kedelige venner, de kedelige kærester og det ligegyldige job, som hun ikke engang er særligt god til.

LÆS OGSÅ: Video: Kan man stole på grimme mennesker?

Marthe kunne heller ikke blive gravid. I årevis måtte Ida trøste hende igennem den ene uvelkomne menstruation efter den anden, ufrivillige aborter og fertilitetsbehandling. Marthe blev dog ikke mindre ulidelig at være sammen med, da hun endelig blev gravid.

Allerede seks uger inde i graviditeten begynder hun at massere sin (ikke eksisterende) mave, mens hun koketterer klagende over alt det, hun ikke kan, nu hvor hun var gravid. Sushi, neglelak, alkohol, rødt kød. Stakkels Marthe.

Selvudnævnt super-datter

Ida er ikke typen, der klager. Hun er typen, der tysser på børn i bussen, og svarer på arbejdsmails midt i ferien. Typen, som løber en lang tur hver dag, samt altid går rundt og rydder op og ordner. Og vender øjne af folk, der går tidligt hjem fra fester, fordi de skal op at passe børn næste dag.

Ida er typen, der bliver utålmodig, når folk går langsomt. Eller vasker op langsomt. Eller piller rejer langsomt. Hun kan ikke lade være med at kommentere på den slags. Hvorfor kan folk ikke komme lidt op i tempo?

LÆS OGSÅ: God underholdning: 5 udsendelser der får smilet frem

Bliver folk sårede over Idas små insinuationer, himler hun med øjnene. Hun forstår ikke, hvorfor folk skal gøre sådan et stort nummer ud af deres følelser. Og deres graviditeter. Og deres børn. Og deres parforhold.

Ida er også typen, der bliver ved med at indlede forhold til gifte mænd. Hun påstår, at de ikke betyder noget. Og at hun selvfølgelig også har dårlig samvittighed over for konen og børnene. I virkeligheden vil hun skide hans familie et stykke, og håber, at han har det på samme måde, for hun ønsker sig brændende, at de forlader deres kone og børn for hende.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste film og serier i 2021 indtil videre

Det er jo hende – Ida – de rigtigt kan være sig selv med. Drikke sig fulde med, bekende deres synder til, have hemmelig sms-sex med – alt det de ikke kan med konen derhjemme. Og når de gifte mænd dumper hende på en sms, fordi de ”ikke kan leve et dobbeltliv mere, men ønsker alt godt i fremtiden”, sms’er Ida lynhurtigt tilbage:

“Ingen stress, held og lykke fremover til dig også 😊”

Selvfølgelig gør det ondt. Men i det mindste er hun ikke en belastning for andre mennesker. Som visse andre. Faktisk nærmest alle andre. Hvis man spørger Ida.

Forskellighederne sætter tingene i perspektiv

Personligt ved jeg ikke, hvem jeg mindst ville være strandet på en øde ø med: Den dvaske hypokonder eller den spydige arbejdsnarkoman. Men lige så irriterende som de her to typer ville være i virkeligheden, lige så vidunderlige er de at lytte til i Voksne Mennesker.

LÆS OGSÅ: Forår i luften: 5 romantiske lydbøger

De er kun overgået af deres mor, der nærmest patologisk klamrer sig til den (utroligt skrøbelige) gode stemning, og igen og igen fremstammer: ”Skal vi nu ikke prøve at hygge os lidt?” Der er bare ikke noget som en konfliktsky og super ukonstruktiv mor, der kan få én til at føle spontan sympati med selv de mest irriterende typer.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: “Som lytter af ‘Det perfekte offer III’ skal du nok blive meget vred, trist og forarget”