Kultgysere: 5 af de bedste og de mest oversete klassikere

Foto: Urban Legend/YouTube

Der findes utallige gyserfilm og endnu flere, der nu betegnes som kultklassikere – men har du kun set dem, de fleste taler om?

Her er fem kultgysere, som du sikkert mangler at se!

Inferno (1980)

Streamingtjeneste: Blockbuster
Længde: 1 time, 42 min.
Medvirkende: Leigh McCloskey, Irene Miracle, Eleonora Giorgi m.fl.

Når man siger ”Dario Argento”, tænker de fleste nok på Susperia, som klart også fortjener ros, men det betyder desværre at Inferno bliver overset.

Den handler om Rose Elliot, der ved et tilfælde finder en bog skrevet af arkitekten og alkymisten Varelli. Bogen afslører hemmeligheder om De Tre Mødre, en gruppe af hekse, der virker til at skjule sig på tre forskellige steder, der blev skabt af Varelli, hvorfra de kan kaste deres skygge over verden.

Rose bliver overbevist om, at den yngste (og mest grusomme) af de tre mødre befinder sig i den bygning, hvor hun bor i. Derfra forsøger Rose og hendes bror at standse ondskaben, død og ødelæggelse.

Det er anden film i trilogien om de tre mødre, og den er surrealistisk og skræmmende smuk – Inferno er fyldt med scener, der får kuldegysningerne til at springe frem og er klart en film, man skal se, hvis man er til Argentos andre film!

Excision (2012)

Streamingtjeneste: Blockbuster
Længde: 1 time, 17 min.
Medvirkende: AnnaLynne McCord, Ariel Winter, Matthew Gray Gubler m.fl.

Okay, den er ikke helt så gammel, som nogle af de andre på listen, men den har allerede opnået kultstatus inden for gyser- og horrorart-genren, fordi den simpelthen er så bizar.

17-årige Pauline er en helt almindelig teenager. Hun går i skole, hvor hun føler sig udenfor, kæmper hårdt for at blive anerkendt af sin mor og drømmer konstant om at miste sin mødom. Hun er en lille, grå mus, der ikke siger meget og ikke står ud i en mængde … men hun er besat af at pille i sår, kød, dissekerer døde dyr for sjov og har voldsomme dagdrømme om sex, vold og kirurgi.

Det er en artsy film med et overraskende godt koncept og plot og er lidt en blanding af tortureporn og en klassisk ”pigen udenfor” high-school fortælling, der har scener af Pauline badende i blod i et badekar mens et fantastisk soundtrack spiller.

Creep (2014)

Streamingtjeneste: Netflix
Længde: 1 time, 17 min.
Medvirkende: Mark Duplass, Patrick Brice

Det er en af de lidt nyere gysere på listen, men den er kriminelt overset. Faktisk er det gået hen og blevet lidt af en kultklassiker for de garvede gyserfans, og det er forståeligt hvorfor!

Da en fotograf, der lider under stor pengenød, tager imod et job – der selvfølgelig ligger meget langt væk og i en by, der er omgivet af bjerge – hvor han skal filme videoer for en mands ufødte datter, begynder dagene (og klienten) at blive mere og mere bizarre.

Det går snart op for ham, at det måske ikke handler om en kærlig fars videohilsen, men nærmere en forskruet mand med endnu flere forskruede idéer.

Urban Legend (1998)

Streamingtjeneste: Netflix
Længde: 1 time, 39 min.
Medvirkende: Jared Leto, Alicia Witt, Tara Reid, Robet Englund m.fl.

Kender du til de der vandrehistorier, der mest handler om teenagere, der bliver dræbt? Du ved, den med pigen, der ikke tænder lyset på sit kollegieværelse, fordi roomien virker til at have det hyggeligt med en gut, men vågner op til en død roomie og ”er du ikke glad for, at du ikke tændte lyset” skrevet i blod på væggen?

Det gør denne gruppe college-elever, hvor den rolige Natalie begynder at mistænke en sindssyg morder, der forsøger at efterligne vandrehistorierne, da flere af hendes kammerater enten forsvinder eller dør på mystisk vis.

Det er en kitsch-film, men det er virkelig blevet en kultklassiker. Blandt andet er Robert Englund med som professor, og Englund er bedre kendt som Freddy fra Nightmare on Elm Street, som føles som et lille vink til gyserfans. Der er også babyfaced Jared Leto med, godt skuespil og nogle ret kreative scener involveret, som virkelig gør den værd at se!

The Last Man on Earth (1964)

Streamingtjeneste: Amazon Prime Video
Længde: 1 time, 28 min.
Medvirkende: Vince Price, Franca Bettoia, Emma Danieli, m.fl

Hvis der er en klassiker, der er gået mange forbi, så er det altså den her. Den er baseret på bogen I Am Legend, og har du set filmen med samme navn, hvor Will Smith spiller hovedrollen, så har du en idé om plottet.

I 1968 lever Dr. Morgan i en verden, hvor alle er blevet forvandlet til en form for vampyr-væsner af en verdensomspændende epidemi. De tåler ikke lys, frygter spejle og kan slet ikke udstå hvidløg – og de vil gerne have Morgan. Desværre for dem er Morgan en lynende intelligent mand, der hver dag står op, går ud for at jage dem, dræbe så mange han overhovedet kan og brænde kroppene, så de ikke kan vende tilbage.

Det er lidt en anden tilgang end remaket med Will Smith, og den er simpelthen absurd overset. Den kan virkelig noget og er lidt af en diamant, der er blevet gemt væk. Desuden er Robert Price også med i andre klassiske gysere som fx House on Haunted Hill, som Netflix-serien The Haunting of Hill House er baseret på!

LÆS OGSÅ: At lytte til kongen: Stephen King på lydbog

LÆS OGSÅ: De bedste true crime dokumentarer på Netflix lige nu 

LÆS OGSÅ:  Min top 5 gysere på Netflix

Total
1
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like