Når musikere spiller skuespil: 5 gange det lykkedes, og 5 gange det fejlede big time

Musikere som skuespillere
Ice Cube (th.) spillede Doughboy i John Singletons film ‘Boyz N The Hood’ fra 1991 / Foto: Ent_ctr56956 / Allstar / Ritzau Scanpix / Columbia Pictures

Man ser nogle gange, at kendte går fra én karriere i underholdningsbranchen til en anden. Nogle gange fungerer det perfekt. Andre gange er det en ren katastrofe.

Kreative safter kan nogle gange være svære at tøjle. Og et velkendt ansigt kan være med til at hæve hype-værdien for en film eller en serie. Derfor sker det ofte, at en musiker prøver kræfter med skuespil, men det er ikke givet, at det bliver en succes.  

Men det betyder heller ikke, at det er dømt på forhånd til at fejle.

Vi giver fem bud på musikere, der tog springet på succesfuld vis – og fem, der ramte helt og aldeles ved siden af.  

De gode:

Cher i ‘Silkwood’ (1983)

Der var ikke mange, der havde stor tiltro til, at Cher ville kunne bringe ret meget til skærmen, da hun i 1983 fik rollen som den lesbiske Dolly i filmen Silkwood. Men det faldt på et tidspunkt, hvor Cher havde lagt den musikalske verden ned, og hun spillede overfor Kurt Russell og Meryl Streep, så det var ikke bare for at have et stort navn på plakaten. 

Silkwood er en fiktionalisering af den sande historie om en whistleblower på et plutoniumværk i USA, der omkom i en bilulykke, da hun var på vej ud for at fortælle om værkets tilstand til en journalist. Cher blev nomineret for en Oscar for rolle. Hun måtte dog vente til 1988, hvor hun trak den hjem for Lunefulde måne.

Silkwood kan i skrivende stund desværre ikke streames eller lejes.

Ice Cube i ‘Boyz n the Hood’ (1991)

Da N.W.A. sendte albummet Straight Out of Compton på gaden i 1988, rystede det musikverdenens grundvold. Gangstarappen var født, og O’Shea Jackson – bedre kendt som Ice Cube – var blevet superstjerne.  

Tre år senere spillede han rollen som den supervoldelige Doughboy i John Singletons Boyz n the Hood. Filmen udkom blot et år inden optøjerne i L.A., som blev kulminationen på en racekrig i USA, der havde ulmet længe. Selvom rollen i Boyz var meget lig det image, Ice Cube og de andre medlemmer af N.W.A. havde kultiveret i deres musik, har han siden vist gode evner for skuespillet og bl.a. lavet en række komediefilm som fx Friday.

Boyz n the Hood kan streames på Netflix.

Lady Gaga i ‘A Star Is Born’ (2018)

Da Bradley Cooper offentliggjorde, at han specifikt havde valgt Lady Gaga som den kvindelige hovedrolle i filmen A Star is Born, gentog historien sig. Ingen regnede med ret meget fra hendes side.  

Men talentet var der til fulde, og roserne ville ingen ende tage. Gaga blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle og bedste sang. Hun måtte dog nøjes med den sidste, da hovedrollen gik til Olivia Colman i The Favourite.

A Star Is Born kan streames på HBO Max.

Justin Timberlake i ‘The Social Network’ (2010)

Justin Timberlake gik fra N’Sync til en enormt succesfuld solokarriere til flere mindre roller i forskellige film. Han spillede sammen med Morgan Freeman, Bruce Willis og Samuel Jackson. Efter han tog rollen som Napster-legenden Sean Parker i Aaron Sorkins The Social Network, gik han fra biroller til selv at stå i front.

The Social Network kan streames på Netflix, C More og Prime Video.

Barbara Streisand i ‘Funny Girl’ (1968)

Det er over 60 år siden, Barbara Streisand brød gennem på musikscenen. Hendes første album udkom i 1963, og blot fem år senere fik hun hovedrollen i filmatiseringen af broadway-hittet Funny Girl. Streisand trak Oscaren hjem i første forsøg. 

Siden har hun fået en nominering for det psykologiske drama Savannah (originaltitel: Prince of Tides), hvor hun også spillede hovedrollen overfor Nick Nolte. 

Funny Girl kan lejes på Microsoft Store.

De sløje: 

Jason Derulo – Cats (2019)

Det kan måske synes en kende uretfærdigt at fremhæve Jason Derulo for det shitshow af episke proportioner, som filmatiseringen af musicalen Cats var. Ikke desto mindre er det fuldt fortjent. Bare pga. hans tåbelige – og helt igennem utroværdige – cockneyaccent.

Cats kan lejes på Viaplay, Blockbuster og SF Anytime.

Britney Spears i ‘Crossroads’ (2002)

Ligesom Elvis Presley i 1950’erne, var det et akut behov for at profitere på Britney Spears’ navn, at de lavede filmen Crossroads. Det ville være løgn at sige, at Spears ikke har talent, men hun skal blive i musikbranchen. Det skal dog nævnes, at hun faktisk er meget sjov i de få afsnit af How I Met Your Mother, men det virkede primært, fordi hun var Britney Spears. 

Crossroads kan i skrivende stund ikke streames eller lejes.

Gene Simmons i ‘Døden løber løbsk’ (1984)

At sige, at Kiss-forsangeren har en sans for det dramatiske, er en underdrivelse. At sige, at han har talent for skuespil, ville være en lodret løgn. Alligevel forsøgte Simmons sig med skuespillet i 1980’erne, hvor han primært spillede skurke. Intet var nogensinde i nærheden af at være godt, og i dag er det sjovere at se ham spille Gene Simmons i forskellige cameo-roller. Hvilket han heller ikke er overbevisende i.

Døden løber løbsk (engelsk: Runaway) kan i skrivende stund ikke streames eller lejes.

Justin Bieber i ‘CSI: Crime Scene Investigation’ (2011)

Bieber er populær nok til at skabe meget hype, da han spillede med i to afsnit af politiserien CSI. Det var tilpas mange til at tilfredsstille seernes nysgerrighed og tilpas få til, at det kun blev en smule pinligt. 

Hvis du absolut vil se Justin Bieber i CSI: Crime Scene Investigation, skal du finde sæson 11 afsnit 1 og 15.

Vanilla Ice i ‘Cool as Ice’ (1991)

Der var til gengæld ingen mangel på pinligt over Vanilla Ice, der spillede Johnny i den absolut håbløse romantiske komedie Cool as Ice fra 1991. Filmen har i skrivende stund en score på 2.9 ud ag 10 på IMDB, hvilket er en meget passende karakter. For alt, hvad Vanilla Ice har at byde på. 

Cool as Ice kan i skrivende stund ikke streames eller lejes.

LÆS OGSÅ: 10 gode actionfilm at starte weekenden på

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Streaming anbefaler: 5 film, du skal se i april 2023

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’John Wick: Chapter 4’ er årets actionfilm

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like