En dansk skuespiller spiller gangsterboss i ny ‘Beck’-film.
Den danske skuespiller Rudi Køhnke har fået rollen som gangsterboss i den kommende Beck-film Et nyt liv.
Rudi Køhnke blev danmarkskendt i filmene Nordkraft (2005) og Fidibus (2006), men han har også spillet med i Christian IV – Den sidste rejse (2018) og ikke mindst Victim of Love (2019), som var nomineret til flere priser.
Fængslet dansk bandeleder
I Et nyt liv, som er film nr. 43 i Beck-samlingen, spiller Køhnke den danske bandeleder, Mikkel Sandborg.
Sandborg sidder i et svensk fængsel og vil kun tale med Beck-gruppens Steinar Hovland (Kristoffer Hivju, Game of Thrones), efter et lig af et 39-årigt medlem af en dansk narkobande bliver fundet i vandet i nærheden af Liljeholmen i Stockholm.
Flere danskere i ny ‘Beck’-film
Rudi Køhnke er ikke den eneste dansker på rollelisten til den nye film.
Også Simon Sears (Herrens Veje) og Thomas Chaanhing (Strangers) spiller med i den kommende krimifilm.
Filmen får premiere på C More den 25. december 2021.
LÆS OGSÅ: De mest skuffende film i 2021
LÆS OGSÅ: Sci-fi, romantik og krimi: Film og serieanbefalinger til YouTv
LÆS OGSÅ: De oversete perler: Gode film du skal se på C More