Der bliver stadig produceret mange gode gyserfilm, men der er også mange, der rammer helt ved siden af.
Popcorn, pude og godt selskab er must-haves, når den står på gyserfilm. Hvis aftenen er en succes, er det med en klump i halsen og bankende hjerte, at du slukker for lyset, når du skal i seng. For hvem ved, hvilke monstre der lurer under sengen, eller hvilken morder der har sneget sig ind i huset og nu er i gang med at ringe dig op og fortælle dig, at du har syv dage tilbage at leve i?
Der er mange gode gyserfilm derude, og heldigvis for det da, når de af os, der elsker denne genre godt kan blive storforbrugere. Det gør desværre også, at vi nogle gange bliver forvænte, og så skal der efterhånden noget til, før vi bliver skræmte.
Her er fem gyserfilm, der generelt bliver nævnt på lister over de bedste i genren, men som faktisk slet ikke hører hjemme på andre lister end denne over de mest overvurderede gyserfilm.
Cabin in the Woods – 2011 (Netflix & Viaplay)
Der er flere ting ved denne pseudo-gyser, som jeg ikke helt forstår. Det første er nok egentlig Joss Whedon.
Hvorom alting er, så burde Cabin in the Woods slet ikke betegnes som en gyser på samme måde, som Shaun of the Dead og Zombieland heller ikke rigtigt er gysere. Der er gyserelementer, men der er mere tale om komedier.
Cabin in the Woods læner sig meget op ad Scream, der i 1990’erne gjorde op med gyserfilmgenren ved at påpege den formulariske trend, der havde fyldt gysergenren gennem et årti. Det blev gjort med finesse og skarp satire og en selvindsigt, der gjorde det både tilladeligt og charmerende.
I stedet er Cabin in the Woods hårdhændet, og den prøver alt for ivrigt på at forsikre os om, at det, vi ser, er sjovt, satirisk og meget kløgtigt. Men det er det bare ikke rigtigt.
Det mest skræmmende: At Bradley Whitford har sagt ja til at medvirke.
Paranormal Activity – 2007 (Viaplay & Filmstriben)
Cannibal Holocaust fra 1980 var den første film til at lege med konceptet: Hvad nu hvis vi lavede filmen, så folk troede, at det var rigtige optagelser, der er fundet et sted. Knap 20 år senere blev det Blair Witch Projects helt store trækplaster, og siden er vi nærmest oversvømmet i virkelige-uvirkelige-hændelser, der skal gøre det ud for noget skræmmende.
Gimmicken er desværre bare en gimmick, og Paranormal Activity er intet andet end en fesen og billigt købt gang overvågningskameraoptagelser med en tynd historie, der aldrig rigtigt formår at skabe andet end nogle halvbillige chok.
Det mest skræmmende: At filmene er så billigt at lave, at vi er ved at drukne i paranormale aktiviteter.
Insidious – 2010 (Lejes på Blockbuster, Viaplay og Apple TV+)
Midt i et ocean af ”found footage” lavbudgets gysere, kom Insidious, der er en ”rigtig film” med skuespil i fokus og en reel narrativ tråd. Det er fint, men er der nogen, der kan fortælle mig, hvorfor jeg er det eneste menneske i verden, der har gennemskuet, at Insidious er en dårlig kopi af Poltergeist?
En familie flytter ind i et nyt hus, de ”mister” deres barn til noget overnaturligt. Professionelle spøgelsesjægere kommer og hjælper.
Selvom der er fornuft i at kopiere fra det bedste – og Tobe Hoopers film er, hvis du spørger mig, den bedste gyserfilm nogensinde lavet – vil Insidious aldrig blive andet end en tynd kopi.
Det mest skræmmende: Den der fucking sang er bare træls at høre på. Særligt når DU synger den.
The Village – 2004 (Disney+)
Den er banal og forudsigelig og er absolut kun blevet populær, fordi den red med på en bølge af ”Årh hvad, har du set, hvad M. Night Shyamalama-ding-dong har lavet nu?” The Village er enormt søgt og baseret på en præmis, der på ingen måde holder.
Og når du har gennemskuet, hvad plottet handler om, omdannes filmen fra en formodet gyserfilm til en lidt bøvlet historie om en blind pige på indkøbstur.
Det er langt fra alle Shyamalans film, der er decideret dårlige. Sixth Sense og Signs er fremragende, men på den anden side af spektret findes The Happening, der burde komme med en undskyldning.
Det mest skræmmende: Hvor nemt det er at regne ud, hvad der foregår.
The Babadook – 2014 (Viaplay & Filmstriben)
De har simpelthen pitchet en gyserfilm, der handler om et monster, der bor i en kælder?
Det mest skræmmende: At det er totalt logisk, at moderen hellere vil tilbringe tid med monstret i kælderen, end med hendes virkelig irriterende søn.
LÆS OGSÅ: Gys og gru: 5 (uhyggelige) film og serier du skal se i oktober
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af ‘A Quiet Place 2’: “En fantastisk efterfølger til den første”
LÆS OGSÅ: Guide: Film og serier du skal se i efterårsferien