Ny David Lynch film har måske premiere på filmfestival i maj

Foto: David Lynch/Suzanne Tenner: Showtime

Sidste gang David Lynch lavede en spillefilm var i 2006 med ‘Inland Empire’. Nu er han måske klar med en ny.

Selvom du måske aldrig har set en af hans film, så er du helt sikkert bekendt med navnet. David Lynch står bag flere store produktioner og er kendt som en af de mest originale stemmer i Hollywood.

Senest har han stået bag den tredje sæson af sin kult-serie Twin Pekas: The Return, men siden da har han ikke givet meget lyd fra sig. Der var, og er, rygter om en Netflix serie under navnet Wisteria som David Lynch skulle skabe og instruere.

En ny film på vej?

Nu kan det amerikanske nyheds skrift Variety fortælle at de er blevet informeret af hvad de beskriver som ‘to velinformerede kilder’ at en ny David Lynch spillefilm vil have premiere ved den franske Cannes filmfestival.

Den skulle eftersigende være produceret i al hemmelighed, og have den garvede Lynch veteran Laura Dern på rollelisten, sammen med flere af af Lynches ‘usual suspects’.

Intet er konfirmeret, men Variety har ry for at være de første med det sidste når det kommer til disse sager.

Cannes filmfestivalen løber fra d. 17. maj til d. 28. maj, så der går formodentlig lidt tid inden noget bliver meldt ud, men hvem er vi til at sige nej til en ny David lynch film?

LÆS OGSÅ: 3 film til dig, der elsker ‘Hvidstengruppen’

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The King’s Man’ er en spicy cocktail med vidunderlig action

LÆS OGSÅ: Steven Spielbergs bedste og værste film

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like