Den længe ventede ‘Barbie’-film med Margot Robbie og Ryan Gosling nærmer sig, og nu er første ordentlige blik på filmen kommet.
Da det kom frem, at en stor live-action Barbie-film var i støbeskeen, og at den ville have Margot Robbie i den titulære rolle og med Ryan Gosling som Ken, så virkede det som perfekt casting.
Ud over dette, så er filmen omringet af mystik, og ingen ved helt, hvad man skal forvente i filmen. Ikke engang mange af skuespillerne ved, hvad der kommer til at ske. Issa Rae, der optræder i filmen som præsident Barbie (ja, der er mere end en Barbie) sagde i et interview:
“Gerwig (instruktøren Greta Gerwig, red.) forklarede Barbie-manuskriptet for mig. Hun sagde, ‘Jeg skal bare lige forklare dig, hvad det er’, og jeg skal være ærlig, det var underholdende, men jeg forstod det ikke. Jeg tænkte bare, ‘Jeg ved ikke, hvad f**k hun taler om, men hvad end det er, er jeg begejstret over, at hun er så meget oppe at køre over det.”.
Se traileren
Der er fart over feltet og masser af pink i den nye trailer, og hvad der umiddelbart ligner udpluk af musicalnumre, men det er ikke til at vide. Om noget, så får man et indblik i, hvad stemningen er, som filmen går efter.
Det lader til, at Barbie og Ken forlader det magiske Barbie-land, og begiver sig ud i den virkelige verden. Måske får vi dybere indsigt i plottet i en anden trailer.
Barbie har en forventet biografpremiere 20. juli 2023.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’Ted Lasso’ sæson 3 underholder lige til slutfløjtet
LÆS OGSÅ: Vi Elsker Streaming anbefaler: 5 film, du skal se i april 2023
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Camino’ er et både smerteligt og humoristisk drama om et anstrengt far-datter-forhold