Nye film på Netflix i marts 2023

Nye film på Netflix i marts 2023
Idris Elba som John Luther i ‘Luther: The Fallen Sun’ / Foto: John Wilson/Netflix © 2023

Magiske elefanter og mordgåder: De her film får premiere på Netflix i denne måned.

Der er lidt for enhver smag på Netflix i marts. En ny stribe film har premiere på streamingtjenesten i denne måned, og vi har fremhævet et par stykker af dem til dig her.

Luther: The Fallen Sun

Premiere: 10. marts 2023
Genre: Krimi, drama, mystik, thriller
Sprog: Engelsk

Britiske Idris Elba (Beasts of No Nation, The Losers, The Suicide Squad) er tilbage i rollen som den begavede, men vanærede kriminalbetjent, John Luther. Denne gang på film! I Luther: The Fallen Sun ser vi, hvordan John Luther må bryde ud af fængslet for at fange en sadistisk seriemorder, der terroriserer London.

Manuskriptet til filmen er skrevet af Neil Cross, der også er manden bag Luther-serien. Foruden Idris Elba medvirker blandt andre Cynthia Erivo (Harriet, Bad Times at the El Royal) og altid oplagte Andy Serkis (The Lord of the Rings, Andor, King Kong). Filmen er instrueret af Jamie Payne, der også har filmet serier som The Alienist, Doctor Who og Outlander.

Money shot: The Pornhub Story

Money Shot: The Pornhub Story / Foto: Netflix © 2023

Premiere: 15. marts 2023
Genre: Dokumentar
Sprog: Engelsk

Der er en række dokumentarer, der får premiere på Netflix i løbet af marts. Én af de mere interessante er Money Shot: The Pornhub Story, hvor en række kunstnere, aktivister, pornostjerner og tidligere medarbejdere givet et kig bag scenerne hos den canadisk-ejede pornografi-gigant, Pornhub, der gik i luften i 2007.

I dokumentaren, der varer omkring halvanden time, dykker skaberne bag ned i nogle af de største succeser og fiaskoer, som Pornhub, en af de mest trafikerede hjemmesider i verden, har været en del af. Vi møder nogle af de skabere, der på grund af hjemmesiden får ændret deres liv – og det er ikke altid for det bedre. I nyere tid har Pornhub været involveret i en række sager, hvor hjemmesiden har delt indhold uden rettigheder.

Noise

Julieta Egurrola i ‘Ruido’ (‘Noise’) / Foto: Courtesy of Netflix ©2022

Premiere: 17. marts 2023
Genre: Drama, mystik, thriller
Sprog: Hollandsk

Noise er en hollandsk og belgisk film, hvor en familie flytter ind i farens barndomshjem. Faren, Matt, opdager her en grusom hemmelighed om sin egen demente fars fortid. Det bliver starten på en større undersøgelse, hvor Matt gør sig den ene ubehagelige opdagelse efter den anden. Imens frygter Matts kone, Liv (Sallie Harmsen), at hun vil miste ham og er bange for, at familiemysteriet ender med helt at opsluge ham.

Noise ligner på alle led og kanter en vaskeægte psykologisk thriller. Der er en række prominente belgiske og hollandske skuespillere med. Selve filmen foregår imidlertid hovedsageligt på hollandsk, men hvis det ikke er et problem, så kunne Noise være et interessant bud til den næste filmaften.

The Magician’s Elephant

Premiere: 17. marts 2023
Genre: Animation, eventyr, komedie, drama, familie, fantasy
Sprog: Engelsk

Peters søster er væk – og har været det i lang tid. Faktisk har han ingen forhåbninger om nogensinde at skulle se hende igen. Ikke før han på et marked tilfældigvis møder en spåmand, der måske kan fortælle ham, om hun stadig er i live. For at få et svar, skal Peter finde en mystisk elefant til spåmanden. Det bliver starten på en magisk rejse, hvor Peter skal løse nogle – ved første øjekast – umulige opgaver.

Hvis det ikke lyder som optakten til en gedigen familiefilm, så ved vi ikke, hvad der gør. The Magician’s Elephant ligner en sød animationsfilm med et par velkendte ansigter bag. Blandt stemmeskuespillerne finder vi Brian Tyree Henry (Bullet Train), der også har lagt stemme til figurer i Big Mouth og Spider-Man: Into the Spider-Verse. Derudover medvirker Benedict Wong (Doctor Strange), Mandy Patinkin (Homeland) og Natasia Demetriou (What We Do in the Shadows).

Murder Mystery 2

Premiere: 31. marts 2023
Genre: Action, komedie, krimi, mystik, romantik
Sprog: Engelsk

Murder Mystery 2 er… ja, ikke overraskende fortsættelsen til den første Murder Mystery fra 2019. Manuskriptforfatter James Vanderbilt (Zodiac, Scream, Independence Day: Resurgence), der også lavede manuskriptet til den første film, står bag historien til 2’eren her, der ligesom forgængeren har Adam Sandler (Little Nicky, Big Daddy) og Jennifer Aniston (Venner, Bruce the Almighty)  i hovedrollerne.

Her er de to skuespillere tilbage i rollerne som detektiverne Nick og Audrey, der kæmper med at få gang i deres detektivbureau. Det ændrer sig dog, da deres ven, The Maharajah, bliver kidnappet ved sit eget bryllup. En sag, som de to detektiver selvfølgelig bliver sat til at løse. Meget mere er der ikke at sige. Hvis du kunne lide den første film, er der mere af samme skuffe at hente her.

Andre nye film på Netflix i marts 2023

Tonight You’re Sleeping With Me, premiere 1. marts
Love at First Kiss, premiere 3. marts
Faraway, premiere 8. marts
Have a nice day!, premiere 10. marts
Still Time, premiere 16. marts
In His Shadow, premiere 17. marts
Johnny, premiere 23. marts
Chor Nikal Ke Bhaga, premiere 24. marts
Kill Boksoon, premiere 31. marts

LÆS OGSÅ: 7 film, der er den rene katastrofe 

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Cate Blanchett er fremragende i filmen ‘Tár’

LÆS OGSÅ: 10 klassiske film fra IMDbs top 100, du skal se, før du dør 

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like