Nye film på Netflix i november 2022

Nye film på Netflix i november 2022
Foto: The Wonder/Aidan Monaghan/Netflix © 2022

Valget har fyldt meget den seneste tid, og måske du trænger til et kærkomment afbræk fra det politiske med dronningerunder og regeringssammensætninger.

Det kan Netflix hjælpe med. I løbet af november udkommer der en helt ny stribe af film på streamingtjenesten. Se hvilke her.

Enola Holmes 2

Premiere: 4. november 2022
Genre:  Action, eventyr, drama, krimi, mysterie
Sprog: Engelsk

Sherlock Holmes’ teenagesøster Enola er tilbage i en ny film. Siden den sidste film er hun nu blevet en rigtig detektiv, der kan hyres for penge. Hendes første sag handler om en forsvunden pige, men den viser sig hurtigt at stikke dybere end som så. For at løse mysteriet får hun brug for hjælp – både fra sine venner, men også fra Sherlock selv.

Det er Millie Bobby Brown (Stranger Things, Godzilla II: King of the Monsters), der igen spiller hovedrollen som Enola. Henry Cavill, som du blandt andet kender som Supermand og Geralt af Rivia (lidt endnu), er ligeledes med igen som Sherlock Holmes sammen med en række andre fra den første film. Kunne du lide den, så er Enola Holmes 2 formentligt et kig værd.

My Father’s Dragon

Premiere: 11. november 2022
Genre: Animation, eventyr, komedie, drama, familie, fantasy
Sprog: Engelsk

My Father’s Dragon er en visuelt imponerende animationsfilm, der handler om drengen Elmer (stemmelagt af Jacob Tremblay). Elmer kommer fra ringe kår og beslutter sig på et tidspunkt for at løbe hjemmefra for at redde en ung drage, der bor på en fjern og mystisk ø. Undervejs på sin rejse finder han dog meget mere, end hvad han først havde regnet med.

Det er en række velkendte stemmer, der lægger lyd til filmens mange figurer. På rollelisten finder vi blandt andet Judy Greer (Archer, Californication), Ian McShane (Deadwood, Kung Fu Panda, John Wick), Whoopi Goldberg (Ghost, Sister Act) og Alan Cumming (X-Men 2, Goldeneye). Filmen er baseret på Ruth Stiles Gannetts kritikerroste bogtrilogi fra 1948 og virker som et oplagt valg, hvis du mangler noget at se sammen med den yngre del af dine familie.

The Wonder

Premiere: 16. november 2022
Genre: Drama, mystik, thriller
Sprog: Engelsk

Florence Pugh (The Falling, Midsommar, Black Widow) er her og der og alle vegne i øjeblikket. Den engelske skuespiller, der for nyligt også var biografaktuel med filmen Don’t Worry Darling, spiller hovedrollen i The Wonder, der handler om sygeplejersken Lib Wright. Lib rejser til en afsidesliggende irsk landsby for at tilse en unge pige, der på mirakuløs vis har overlevet i månedsvis uden at spise.

Lib får til opgave at undersøge, hvordan den unge pige stadig kan være i live. Skyldes det guddommelig indgriben, eller er der mon noget mere faretruende på færre? The Wonder er en vaskeægte thriller, der lægger op til, at seeren stiller en masse spørgsmål undervejs. Vi vil ikke afsløre noget her, men filmen har i hvert fald fået en flot modtagelse blandt kritikerne indtil videre.

Slumberland

Premiere: 18. november 2022
Genre: Eventyr, komedie, familie, fantasy, musical
Sprog: Engelsk

Den østrigske filminstruktør Francis Lawrence, der tidligere har instrueret film som I Am Legend, Constantine og The Hunger Games, er klar med en ny og noget mere familievenlig film. I Slumberland følger vi den forældreløse pige Nemo, der finder et mystisk skattekort til en magisk drømmeverden, hvor hun – måske – kan finde en måde at se sin afdøde far igen.

Undervejs får hun hjælp af den excentriske forbryder, der bliver spillet af Jason Momoa (Aquaman, Justice League, Dune) i en noget anden rolle, end vi har set ham i tidligere. Det er en farverig og effektfuld film, der virker som et oplagt valg for unge fans af film som Harry Potter og Narnia.

The Swimmers

Premiere: 23. november 2022
Genre: Biografi, drama, sport
Sprog: Engelsk og arabisk

The Swimmers er en hjerteskærende, autentisk film, hvor to de søstre, Yusra og Sarah, flygter fra det krigshærgede Syrien, efter at deres hus bliver ødelagt under borgerkrigen. De forlader landet og prøver, som tusindvis før dem, at krydse Middelhavet i forsøget på at nå til Grækenland. Under rejsen forulykker deres båd, men heldigvis er de to søstre hærdede svømmere, og nu er det op til dem at redde de andre ombord.

Historien stopper dog ikke der, for bare et år senere efter de grufulde oplevelser midt på havet, deltager den ene søster, Yusra, i de Olympiske Lege i Rio, hvor hun er en del af det Olympiske flygtningehold. Det er en hård og tankevækkende historie, der bliver gengivet uden filter her i The Swimmers.

Andre nye film på Netflix i november 2022

The Takeover, premiere 1. november
The Claus Family 2, premiere 8. november
The Soccer Football Movie, premiere 9. november
Falling for Christmas, premiere 10. november
Lost Bullet 2, premiere 10. november
Don’t Leave, premiere 11. november
Monica, O My Darling, premiere 11. november
The Lost Lotteries, premiere 16. november
Christmas with You, premiere 17. november
Who’s A Good Boy?, premiere 23. november
Christmas on Mistletoe Farm, premiere 23. november
Lesson Plan, premiere 23. november
The Noel Diary, premiere 24. november
My Name Is Vendetta, premiere 30. november
The Lost Patient, premiere 30. november
A Man of Action, premiere 30. november

LÆS OGSÅ: De bedste film, vi så i oktober 2022

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Gyserfilmen ‘Barbarian’ er en af årets bedste oplevelser

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Young Royals’ sæson 2 snaver din indre teenager i gulvet

Total
8
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like