Prisvindende NOMADLAND kommer til Danmark – Her kan du se hvor og hvornår!

Foto: Frances McDormand i Nomadland/Disney+

Chloé Zhaos’ anmelderroste spillefilm Nomadland har allerede vundet adskillige prestigefyldte priser. Nu rammer filmen de danske skærme i april.

Nomadland har fået stor succes på den internationale scene, og nu bliver det endelig danskernes tur til at se hvad alt ståhej’en er om.

Instruktøren Chloé Zhaos hev de eftertragtede Golden Globe-priser hjem for bedste instruktør og bedste Film (Drama). Nomadland modtog også den gyldne løve for Bedste Film til Venice International Film Festival samt Toronto International Film Festivals People’s Choice Audience Award.

Det er bare en lille del af de priser og anerkendelser, som filmen har set siden sin verdenspremiere i september 2020.

LÆS OGSÅ: Derfor kæmper vi! 3 øjenåbnende doku-podcasts til din kampdag

Nomadland handler om Fern (McDormand), som beslutter sig for at pakke sin varevogn og drage af sted for at opleve livet uden for det konventionelle samfund som en moderne nomade efter et økonomisk sammenbrud i en industriby på landet i Nevada, hvor Fern bor.

Hvor og hvornår kan vi se ‘Nomadland’ i Danmark?

Hungrer du efter at se Nomadland på det store lærred, kan du se den i biograferne så snart de åbner. 

Hvis du ikke kan vente på den store biografoplevelse – eller hvis du bare foretrækker at se Nomadland hjemme på sofaen – kan du glæde dig til at se prisvinderen den 30. april på Star på Disney+. 

Hvem er med?

På rollelisten kan du opleve talentfulde dobbelte Oscar-vinder Frances McDormand (Fargo; Three Billboards Outside Ebbing, Missouri), Oscar-nominerede David Strathairn (Good Night, and Good Luck), samt de virkelige nomader Swankie, Bob Wells og Linda May, der alle optrådte i Jessica Bruders populære bog, som Zhao har filmatiseret.

Filmen er produceret af McDormand (Olive Kitteridge), Peter Spears (Call Me by Your Name), Dan Janvey (Beasts of the Southern Wild), Mollye Asher (The Rider) og Zhao (The Rider). Zhao har også klippet filmen med Joshua James Richards (God’s Own Country) som cheffotograf og production designer med en lydstab bestående af M. Wolf Snyder (The Rider), Sergio Diaz (Roma) og Zach Seivers (Assassins).

LÆS OGSÅ: Kærestetid: 5 film og serier I kan se sammen i foråret

LÆS OGSÅ: 5 succesfulde film og serier, der er inspireret af bøger

LÆS OGSÅ: De gode samtaler: 5 film vi altid taler med vores venner om

Total
1
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like