Se traileren til ‘Bamse’ med Anders W. Berthelsen som den ikoniske sanger

Bamse plakat / Foto: Nimbus Film/Uppercut Media/Ja Film/Nordisk Film Distribution

Anders W. Berthelsen indtager rollen som den folkekære sanger Flemming Bamse Jørgensen, og første trailer til ‘Bamse’ er nu udgivet.

Bamse er den kommende biografifilm og sangeren og musikeren Flemming Bamse Jørgensen. Du kender formodentlig hans sange som Hvorfor går Louise til bal?, Venner kom og se og I en lille båd der gynger. Nu dykker filmen Bamse ned i manden bag musikken, og de kår han kommer fra, der gjorde ham til den mand vi alle kender.

Fra en søskendeflok bestående af 12 mennesker var Flemming den eneste, der blev bortadopteret. Flemmings nye adoptivfar så gerne, at han i fremtiden skulle overtage familiens fabrik, men Flemming havde andre planer.

Han valgte musikkens vej, hvilket vil påvirke resten af hans liv. Med Bamses sange som den auditive baggrund fortæller Bamse et varmt og menneskeligt drama med medgang, modgang, fejl og succes.

Se traileren

For første gang ses Anders W. Berthelsen i fuld figur i traileren. Han ses dog ikke kun, men høres også da det rent faktisk er Berthelsen, der synger alle de ikoniske sange i filmen.

Ikke nok med Anders W. Berthelsen, så ser vi også for første gang Lars Ranthe (Druk, Kanstanjemanden), Brian Lykke (Guru) og Johanne Louise Schmidt (Borgen).

Bamse får dansk biografpremiere d. 25. august.

LÆS OGSÅ: Disney offentliggør: Se traileren til vores næste live action-film ‘Pinocchio’

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Poirot er tilbage i ‘Death on the Nile’

LÆS OGSÅ: Husmødrene er tilbage i den vilde 2. sæson af ‘The Real Housewives Ultimate Girls Trip: Ex-Wives Club’

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like