Sommerens podcast anbefalinger

her går det godt podcast

Du kommer til at lytte til gode podcasts denne sommer, hvis du blot følger vores anbefalinger!

Med sommerens podcast anbefalinger giver vi vores bud på 5 podcasts, der i den grad er værd at bruge tid på denne sommer.

Du kan selvfølgelig høre titlerne, hvornår end du har lyst, men de nedenstående podcasts er ideelle til at få tiden til at gå i flyet eller bilen, afslapning på stranden eller blot en gåtur i det skønne vejr.

Forfulgt – af Danmarks største stalker

Forfulgt af Danmarks største stalker / Foto: TV2 Østjylland

Den største sag om stalking på dansk grund, det er, hvad Forfulgt af Danmarks største stalker giver et indblik i. Maria og hendes børn er blevet stalket i ikke mindre end 3 år af hendes eksmand Thomas, der også er far til børnene.

Fængsel, polititilhold og adskillige advarsler har ikke kunne holde ham tilbage. Journalisten Irene Nørgård dykker ned i sagen, og de mere end 30.000 henvendelser fra Thomas. Det viser sig, at journalisten Irene rent faktisk kender Thomas, der tidligere har været en flink og behagelig kollega fra hendes arbejde.

Navnene i podcasten er anonymiserede, men fortællingerne er baseret på virkelige hændelser. Og det skal nok give lidt gys til hverdagen!

Katastrofe

Katastrofe podcast
Katastrofe / Foto: Podimo

Du hører om dem i nyhederne og ser dem på forsiden af avisen, men mange gange kan det være et mysterium, hvad der rent faktisk er sket. Katastrofer kan indtræffe hvor som helst og når som helst, typisk når de er mindst ventet.

I denne podcast dykker katastrofeekspert Rasmus Dahlberg og journalist Kristoffer Lind ned i skræmmende katastrofer, som eksempelvis passagerflyet fra Malaysia, der forsvandt sporløst fra radaren med 239 mennesker ombord.

Har vi vækket din nysgerrighed? Så lyt med på Katastrofe hos Podimo nu.

LÆS OGSÅ: Kunne du lide ´Mørkeland´, vil du elske…

Tinder greatest

Nanna og Josephine fra podcasten Fries Before Guys har udvidet deres univers og skabt endnu en succes – Tinder greatest. Som de fleste kender til, kan der opstå bizarre, pinlige og sjove historier, når følelser og nerver er på spil i datinglivet. Du er ikke alene – og det vil du blive bekræftet i, når du lytter til denne podcast.

Afsnittene varer ca. 20 til 30 minutter per episode, og de skildrer nogle af lytternes mest cringe datinghistorier. Skru op for dine høretelefoner til de spændende historier, lytterne har sendt ind, og føl med dem, når der bliver læst højt.

Her går det godt

Cover af podcasten her går det godt
Her Går Det Godt / Foto: Podimo

Her går det godt giver dig et nyhedsoverblik – dog et aldeles selektivt et af slagsen. Nyhederne bliver vendt og drejet af vores alles dynamiske duo Esben Bjerre og Peter Falktoft, der tidligere har haft stor succes med Monte Carlo på P3.

Podcasten byder med et hint af satire velkommen til nyheder, fortællinger og situationer, der foregår rundt i forskellige dele af verden. Det kan være alt fra valg i Frankrig med Macron, Elon Musks opkøb af den sociale medie platform Twitter og den katastrofale situation på Herlufsholm skole.

LÆS OGSÅ: Podcasts til din sommerferie: DR udgiver 4 nye podcasts

Svindlerne

Du har med stor sandsynlighed hørt om udbytteskandalen, der bedragede SKAT for flere milliarder kroner, og Britta Nielsen, der gennem 25 år svindlede sig til lige knap 120 millioner kroner. Typisk kan svindelsagerne være meget udspekulerede og komplicerede, hvilket gør bagmændene sværere at fange.

Podcasten Svindlerne lader dig komme tæt på økonomisk kriminalitet, da serien dykker ned i nogle af de mest opsigtsvækkende sager gennem tiden. Sagerne i podcasten forekommer i massevis, og stammer fra hele verden.

Svindlerne er baseret på den amerikanske podcast Swindled. Så er du mere til engelsktalende podcasts, kan du også vælge at lytte til denne.

LÆS OGSÅ: 3 podcasts om ufattelige svindelsager

Total
0
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like