Steven Spielberg inkluderer David Lynch på rollelisten i kommende film

Foto: David Lynch/Suzanne Tenner: Showtime

Steven Spielberg og David Lynch i samme projekt lyder næsten for godt til at være sandt, Ikke?

Det er dog ifølge pålidelige kilder blevet bekræftet, at Steven Spielberg har inkluderet David Lynch på rollelisten i hans kommende film The Fabelmans. Dermed kan to af verdens største filmskabere altså angiveligt snart sætte flueben ud for at have samarbejdet for første gang på trods af, at de begge slog deres navn fast allerede i 70`erne.

Når skaberen af film som E.T og Indiana Jones slår pjalterne sammen med en af verdenshistoriens mest originale filmskabere, hvis cv tæller værker som The Elephant Man, Mulholland Drive, Eraserhead og selvfølgelig kultserien Twin Peaks, så er det klart, at nyheden giver genlyd verden over.

David Lynch er primært kendt som filmskaber og kunstmaler. Men han har dog også gjort sig bemærket som skuespiller. Det gjorde han især i den lettere bizarre rolle som den hørehæmmede FBI Agent Gordon Cole i 90`er serien Twin Peaks. Den rolle genoptog han iøvrigt, da serien vendte tilbage i 2017 med den tredje sæson, der fik undertitlen The Return.

Der er ikke mange detaljer fremme endnu omkring filmen The Fabelmans, men det skulle efter sigende være en semi-biografisk fortælling om Spielbergs liv. Filmens øvrige rolleliste tæller bl.a Seth Rogen, Michelle Williams, Paul Dano og Julia Butters. 

Vi glæder os til at kunne dele flere spændende nyheder om filmen The Fabelmans. Og vi glæder os ikke mindst til at blive klogere på David Lynchs præcise involvering i projektet.

 

Læs også: De fem bedste film fra absurditetens mester David Lynch

Læs også: 5 film der inspirerede virkelighedens mordere

Total
20
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like