Streamingguide til Star: Tips til gode film og serier på Disney+

Foto: Star/© Disney, All Rights Reserved

Disney har med lanceringen af Star åbnet for en del af det mere voksne indhold, de har råderet over. Her får du en guide til fire titler, du kan kaste dig over med det samme.

 Disney er en af verdens største producenter af indhold. I de seneste årtier har de opkøbt tv- og filmstudier til højre og venstre. Det var derfor forventet, da Disney+ kom til Danmark, at det ville være et sandt overflødighedshorn af indhold for hele familien.

Men da Disney+ slog dørene op, var det mest af alt de klassiske Disney-titler plus det populære Marvel-univers og det indkøbte Star Wars, der var at finde på tjenesten. Det store bagkatalog fra blandt andet Fox, Hulu og FX lod vente på sig.

Men nu er det her. Næsten. I slutningen af februar lancerede Disney + en underkategori med navnet Star, der byder på mere voksent indhold. Det er ikke overvældende, men det bliver det (siger Disney).

Vi Elsker Streaming har i samarbejde med Radio4programmet Stream and Chill lavet en lille liste med spændende indhold, du kan kaste dig over på Star.

80’-romance og ‘Indiana Jones’-plagiat

I begyndelsen af 80’erne kom en af verdens mest ikoniske skattejagtseventyr nogensinde, Raiders of the Lost Ark med Harrison Ford som Indiana Jones. Starks begyndte arbejdet på en opfølger, men andre filmstudier så ligeledes muligheder i den type fortællinger.

Med grundideen om en hæsblæsende skattejagt og en filmromance, som biografgængerne også kunne forelske sig i, blev 1984-filmen Romancing the Stone (på dansk: Nu går den vilde skattejagt) skabt.

Kathleen Turner spiller den unge forfatterinde Joan Wilder, der lever et singleliv med sine katte, mens hun skriver den ene romantiske bestseller efter den anden. Joan Wilder får tilsendt et skattekort, som hun må rejse til Columbia og bytte for sin søsters frihed. I Columbia møder hun Jack Colton spillet af Michael Douglas, en ung mand på jagt efter rigdom og så kan man vist roligt sige, at den vilde skattejagt indledes.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Zack Snyder’s Justice League’ er den superheltefilm de voksne har sukket efter

Advarsel: du skal under ingen omstændigheder se The Jewel of the Nile (Jagten på Nilens juvel), som er opfølgeren til Romancing the Stone. Den er rent udsagt rædderlig.

Daddy issues, pangfarver og Bill Murray

Wes Anderson er en exceptionel instruktør og filmskaber, som hele sin karriere har lavet film med finurlige (til tider meget mærkelige) karakterer og skæve dialoger. Historierne er ofte simple, men bag det gemmer der sig dybe følelser, som filmene udtrykker på helt sin egen måde. Der er som ofte et halvskidt far/søn-forhold, knuste drømme, overspillet små følelser og underspillet store følelser i Wes Andersons film – og Bill Murray.

Bill Murray er med i større eller mindre roller i næsten alle film, som Wes Anderson har lavet. De har været uadskillelige, siden de arbejdede sammen på Rushmore i 1999.

Derudover har filmene alle sammen et meget sjovt look. Det er svært at forklare, men billederne er meget symmetriske og smurt ind i vilde farver.

LÆS OGSÅ: Fra komedie til gys: 6 gode film på Viaplay

Hvis du har mod på Wes Andersons univers, kan du begynde med den Oscarbelønnede The Grand Budapest Hotel fra 2014.

Hvis du har mod på mere eller allerede har set den, kan du gå planken ud med Rushmore, 1999, The Life Aquatic with Steve Zissou, 2004 og sidste men ikke mindst The Darjeeling Limited, 2007.

Sort komedie

Black-ish er en af de titler, der ikke tidligere har været tilgængelig på danske streamingplatforme. Kort sagt (skrevet) handler komedieserien om familien Johnson anført af far Andre ’Dre’ Johnson, mor Rainbow ’Bow’ Johnson og deres fire børn.

Familien Johnson er en sort øvre middelklassefamilie i et hvidt Amerika. Dre og Bow er vokset op under mere ydmyge kår, end deres børn nu lever i. Derfor kæmper de begge – i bedste sitcomstil – for, at deres børn skal holde fast i deres afroamerikanske rødder og ikke opgive den kamp, som generationer før dem har kæmpet.

LÆS OGSÅ: Podcast: Vores 3 favoritfilm og -serier of all time

Seriens første halvanden sæson er sjov og meget klassisk sitcom, men særligt mod slutningen af anden sæson dukker der mellem de sjove og kalorietomme afsnit dybtfølte afsnit op om race, diskriminering og kløften mellem generationer.

Black-ish er ingen stor åbenbaring, men derimod god underholdning, der kan overraske fra afsnit til afsnit.

Oscar-film om vejsidereklamer og mord

Den kan skrives meget kort og konkret. Hvis du endnu ikke har set Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, så har du chancen nu.

2017-filmen, der belønnede hovedrolleindehaveren Frances McDormand og Sam Rockwell, der spiller en birolle, med hver en Oscar, er KLART din tid værd.

Filmen handler om en mor, der er splint i øjet på de lokale myndigheder, fordi hun ikke synes, de gør nok for at finde og fange morderen, der slog hendes datter ihjel.

Three Billboards Outside Ebbing Missouri fra 2017 var ikke alene en af de bedste film det år, det er også en film, du bør og skal se.

Hvis du vil have flere anbefalinger og høre mere om Star og Disney +, kan du lytte til dette afsnit af Stream and Chill fra Radio4.

LÆS OGSÅ: Kærestetid: 5 film og serier I kan se sammen i foråret

LÆS OGSÅ: 5 succesfulde film og serier, der er inspireret af bøger

LÆS OGSÅ: De bedste: 5 favoritfilm of ALL TIME

Total
1
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like