Danske Tobias Lindholm skal instruerer den kommende stjernespækkede Netflix-thriller The Good Nurse.
I april begynder Tobias Lindholm optagelserne til den nye thriller The Good Nurse. Filmen skildrer den sande historie om notoriske seriemorder Charles Cullen, en sygeplejerske som slog utallige patienter ihjel.
Tobias Lindholm er hjernen bag manuskriptet til Thomas Vinterbergs filmhit Druk, som har hevet to Oscar-nomineringer i hjem til ceremonien den 26. april. Makkerparret har før skabt film-magi sammen, nemlig i Jagten som blev Oscar-nomineret til bedste udlanske film i 2013.
LÆS OGSÅ: Oscar 2021: 5 overraskende Oscar-nomineringer.
The Good Nurse er ikke Lindholms første true crime-projekt. Han instruerede to afsnit af Netflix’s populære true crime-serie Mindhunter, og HBO Max’s miniserie Efterforskningen, som skildrer politiefterforskningen af mordet på den svenske journalist Kim Wall.
Angel of Death
The Good Nurse bliver en filmatisering af Charles Graebers bog af samme navn. Den skildrer den sande historie om jagten på, og pågribelsen af, Charlie Cullen, som medierne senere gav navnet ‘angel of death’. Cullen var en natsygeplejerske som nu er impliceret i op til 400 mord, begået over 16 år, og spredt ud over ni forskellige hospitaler.
Nu har en solid rolleliste for alvor taget form til den nye Netflix-thriller. Vi kan se frem til Oscar-vinderen Eddie Redmayne (The Trial of the Chicago 7) i hovedrollen som den koldsindede seriemorder, samt oscar-nominerede Jessica Chastain (Interstellar) i rollen som den viljefaste sygeplejerske der hjalp politiet med mordefterforskningen.
Det er bekræftet, at stjerner som Nnamdi Asomugha (Sylvie’s Love), Noah Emmerich (Billions), og Kim Dickens (House of Cards), også har sluttet sig til The Good Nurse-rollelisten.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Den som dræber – Fanget af mørket’ sæson 2 er endnu mørkere end forgængeren
LÆS OGSÅ: David Tennant som seriemorder: Månedens serietip på C-More