Hvad gør en lydbog god? Smag og behag er forskellig og det kan derfor være rigtig svært at anbefale bøger til andre.
Nogle ting går dog igen, når det kommer til de gode lydbøger. Historien skal vække interesse, der skal være en tydelig fortælling at følge og så er oplæseren enormt vigtig. Igen handler det om smag og behag, men prøv dig frem og lad dig inspirere af denne liste med mine ti bedste lydbøger – lige nu.
LÆS OGSÅ: 3 lydbøger du kan glæde dig til i august
Alle 10 titler, der er listet i denne artikel om de bedste lydbøger, kan pr. 30. august 2021 findes på Chapter, Mofibo, eReolen eller eReolenGlobal. Om bøgerne bliver liggende er aldrig til at vide, så du kan lige så godt gå i gang nu!
Kirke
Forfatter: Madeline Miller
Oplæser: Susanne Bonde
Kirke er historien om en græsk gudinde, heks og sagnfigur. Men det er også historien om en helt almindelig kvindes rejse mod at lære sig selv at kende og være stærk i det.
Madeline Miller kæder på fineste og ganske overlegen vis alle historierne fra den græske mytologi og sagnhistorie sammen til en kronologisk fortælling set gennem Kirkes øjne. Miller tolker på Kirkes handlinger, og skaber derved en kvindefigur med aspekter, der er interessante – også i dag.
LÆS OGSÅ: De Gyldne Laurbær: Få inspiration til din næste lydbog
Kirke er en historie om de gamle græske gudesagn, men det er også en karakteristik (eller kritik) af moderne kønsroller, og derved bliver den med sin feministiske slagside vedkommende også i år 2021.
Der er tale om en bog, som virkelig har den feministiske debat på dagordenen, og som samtidig giver et rigtig godt overblik i alle myterne omkring den græske mytologi. Men først og fremmest et ganske gribende portræt af et menneske, der lærer sig selv at kende på godt og ondt og bliver stærkere af det.
At Koge Bjørn
Forfatter: Mikael Niemi
Oplæser: Paul Becker
Vi befinder os i 1852, dybt inde i de svenske skove. Her går provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius rundt sammen med den unge samedreng, som han har samlet op fra grøftekanten. Jussi, som drengen hedder, er flygtet fra mishandling og sult derhjemme. Provsten tager ham til sig, og Jussi bliver hans elev og tro følgesvend på lange botaniske vandringer på Pajala-egnen.
LÆS OGSÅ: De 5 bedste film og serier i 2021 indtil videre
Da en vogterpige forsvinder og findes død og en anden svært skadet, påtager provsten sig med hjælp fra Jussi opgaven som detektiv. Lokalbefolkningen er helt overbevist om, at det er en stor slagbjørn, der hærger, men provsten frygter, at en langt værre morder er på færde.
Forfatter Niemi har en stærk sans for at skildre menneskets psykologiske sind. Den forældreløse Jussi er blevet forladt af sin mor, der sultede ham, men hos Levi lærer han at læse, og møder første gang synet af disse forunderlige læderindbundne kasser, bøger, oplysning og viden.
LÆS OGSÅ: Populær sang konkurrence kommer til Danmark
Provsten prædiker for de fattige, de sørgende, dem der har mistet håbet. En ny tid er i anmarch, og provsten står for en vækkelse, der tror på, at man med kundskaber i norden kan gå lysere fremtid i møde.
Good Omens
Forfatter: Terry Pratchett og Neil Gaiman
Oplæser: BBC
Armageddon nærmer sig med hastige skridt. Antikrist er født og bragt til jorden, hvor han er blevet forbyttet med et almindeligt barn. Desværre gik forbytningen galt, og Antikrist – som nu hedder Adam – er vokset op helt uden påvirkning fra Helvede – eller Himlen.
I stedet bor Adam i en lille engelsk by, hvor han og en gruppe venner benytter sommeren på at lege og bruge deres fantasi. Men da Adam fylder 11 år, begynder hans kræfter at vågne, og pludselig myldrer det engelske landskab med tegn på Armageddons komme: Tibetanere dukker op i blomsterbede, vejret er fantastisk, UFO´er dukker op, og meget mere.
LÆS OGSÅ: Historikerens dom: ’How to Become a Tyrant’ drukner i overgearede og for simple forklaringsmodeller
Den almindelige engelske befolkning undrer sig, men en enkelt heks ved præcis, hvad der foregår. Hun er nemlig efterkommer af profeten Agnes Nutter, og har arvet hendes profetier. Hun er dog ikke alene om at forsøge at stoppe Armageddon. Også heksefinderen Newt, hans sergent og et medie bliver blandet ind i sagen.
Og så er der englen Aziraphale og dæmonen Crowley – i parentes bemærket den dæmon som lavede rod i forbytningen – som desperat forsøger at finde Antikrist og stoppe ham, før Himmel og Helvede begynder krigen.
LÆS OGSÅ: Anbefaling: 3 danske fantasybøger, der er et lyt værd
Men kan Armageddon stoppes, når de fire ryttere War, Famine, Polution (Pestilence trak sig tilbage da penicillinen dukkede op) og Death har fundet sammen og er begyndt at ride for at møde Antikrist?
The Secret History of Twin Peaks
Forfatter: Mark Frost
Oplæser: Diverse skuespillere fra serien
Twin Peaks. To ord, der kan give granvoksne mennesker kuldegysninger. To ord, der rimer på dundrende uhygge, horror soap opera, drømmesyner, kirsebærtærte, Bob, damn good coffee, The Black Lodge, One Eyed Jacks og ugler, der ikke er, hvad de ser ud til at være. Tv-revolution, kunne man også sige.
Da den sidste episode i serien sluttede i 1991, var det med det uden sammenligning mest uhyggelige og ubærlige plot-twist i tv-historien. Dér hang vi. Målløse, modfaldne. Efterladt paralyserede over afgrunden. I alle disse 25 efterfølgende år har vi stirret ned i erkendelsen af, at ondskaben kan tage bo i os alle. Selv de bedste. Dér hvor den kan gøre allermest skade.
Den starter 20. september 1805 med de to amerikanske opdagere William Clark og Meriweather Lewis’ møde med Nez Perce-stammen syd for nutidens Twin Peaks i staten Washington. Og det slutter over 184 år senere efter, at Special Agent Dale Cooper har besøgt Major Garland Briggs nogle timer efter dér, hvor tv-serien slutter.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Merry og Pippin gaber over for meget i ‘The Friendship Onion’
Det begynder med virkelige, historiske skikkelser. Både Clark, Lewis og Nez Perce-stammen og deres høvding Joseph. Check dem selv. Det slutter i fiktionens uendelige land. Og undervejs bliver fakta og fiktion grundigt viklet ind i hinanden. Det hele begynder at flyde.
Hvor Flodkrebsene synger
Forfatter: Delia Owens
Oplæser: Sara Ullner
I Hvor flodkrebsene synger følger vi den vilde pige Kya Clark, som bliver kaldt ”markspigen”. Hun vokser op i 1950´erne i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst i USA. Én efter én forlader hendes mor og fire ældre søskende hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også. Herefter er livet en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk.
Én enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op, og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning. Men Kya er ikke, som de tror. Hun er følsom og intelligent, og hun har overlevet alene i marsklandskabet i årevis. Hun betragter marsken som sit hjem, hvor hun har fundet venskaber med måger og lært om livet af tegn i sandet. Men der kommer en tid, hvor Kya længes efter at elske og blive elsket.
LÆS OGSÅ: Så du dem? 5 film og serier der gav os de største øjeblikke
Hvor flodkrebsene synger er en opslugende roman om naturen, livet og kærligheden, samt et barns forsøg på, gennem biologien, at forstå, hvordan en mor kan forlade sit barn. Den er uhyre velskrevet og skarp i sine detaljer for zoologi, biologi og den barske marsk i USA. Owen skriver helt formidabelt og krænger sig ind under huden på sin læser.
Bjørneby
Forfatter: Fredrik Backman
Oplæser: Torben Sekov
Bjørneby er en svensk by helt oppe i det kolde og mørke nord, hvor der ikke er ret mange tilbageværende indbyggere. Byens eneste store arbejdsplads, fabrikken, er ikke, hvad den var dengang, den samlede de pensionerede ishockeyspillere op.
LÆS OGSÅ: 5 inspirerende biografier, der giver dig gåpåmod i hverdagen
Derfor er der faktisk kun én enkelt ting byen kan samles om: Bjørneby ishockeyklub. Men naturligvis går noget galt, noget får fatale følger og kommer til at forfølge byen og dens indbyggere. For hvor godt kender vi egentlig hinanden og hvor langt vil vi gå for at forsvare, hvad vi mener er vores eller anses for vores ret til succes?
Bjørneby er en kæmpe kærlighedserklæring til ishockeysporten. Romanen emmer af engagement, kærlighed og en intensitet som alle, der har en lidenskab, kender.
LÆS OGSÅ: De fem mest spændende spillere på det danske EM landshold
Om du er til ishockey, sport eller blot ønsker din familie succes, så vil du kunne relatere til mange af de dilemmaer, der her beskrives. Udover min uenighed med sprognævnet, har jeg kun én eneste anke: der er ingen dato på udgivelse af næste bind. For Backman har gjort det igen, igen – fængslet mig fra start til slut, og givet mig endnu mere stof til eftertanke.
The Darwin Affair
Forfatter: Tim Mason
Oplæser: Derek Perkins
Året er 1860, vi befinder os i London og det hele begynder med dramaet over dem alle. Nogen skyder mod Dronning Victoria og Prins Albert. Dette bliver startskuddet til en fortælling med konspirationer, tråde til både den og den anden niche af videnskab og med Inspektor Charles Field som den stakkels politibetjent, der både skal holde mennesker i live og finde hoved og hale i det hele.
LÆS OGSÅ: 5 fortællinger, der gør dig klogere
Som læser følger vi med Field på hans tur på tværs af klasseskel for at fange morderen. Bogen er fyldt med kendte ansigter fra tiden. Hvis du er vild med historie, mysterier og at gætte med på, hvad det er der foregår, så er The Darwin Affair helt sikkert noget for dig.
Sanatoriet
Forfatter: Anne-Sophie Lunding-Sørensen
Oplæser: Anne-Sophie Lunding-Sørensen
På Sølund Nervesanatorium hersker der disciplin og orden. Men på det seneste har en række kvinder fra hospitalets tredje klasse valgt at tage deres eget liv. Selvmordene er uforklarlige, da patienterne ikke virkede suicidale og i øvrigt var i bedring.
Hospitalets leder, doktor Berg, ansætter den kvindelige læge Hannah Neumann, der kommer direkte fra Wien, hvor hun har arbejdet sammen med Freud. Hannah har Freuds teorier om psykoanalysen med sig, og starter en større undersøgelse og behandling af kvinderne fra tredje forplejningskasse. Hun hjælpes af den unge ihærdige sygeplejerske Dagmar, og snart indleder de to et forhold, der absolut må holdes hemmeligt.
LÆS OGSÅ: 5 succesfulde film og serier, der er inspireret af bøger
Midt i behandlingsplanen dør endnu en ung kvinde, og mystiske omstændigheder omkring dødsfaldet kalder på handling. Men er der nogen, der vil handle? Eller dækker ledelsen over nogen eller noget?
Station 11
Forfatter: Emily St. John Mandel
Oplæser: Kirsten Potter
Verden går under for menneskeheden da en ekstrem smitsom og dødbringende influenza-epidemi rammer. I løbet af kort tid tager sygdommen livet af 99 procent.
Til gengæld er Station 11 væsentlig mere optimistisk på menneskehedens vegne i forhold til andre post-apokalyptiske romaner. Efter de indledende scener fra den aften, hvor smitten for alvor begynder at sprede sig, springer handlingen tyve år frem i tiden, hvor der er faldet mere ro over tingene efter de første mareridtsagtige år.
LÆS OGSÅ: De bedste true crime dokumentarer på Netflix lige nu
The Travelling Symphony rejser rundt til små bysamfund for at opføre værker af Shakespeare og spille klassisk musik for på den måde at holde fortidens kunst i live. Og det er måske her, at Station 11 kan siges ikke at være en “rigtig” science fiction-roman, for den er mere optaget af fortiden end af fremtiden, men det er heller ikke Mandels ærinde.
Hendes historie er først og fremmest en hyldest til alt det, der var, og den er besat af ting, vi i dag tager for givet såsom kaffe, flyrejser, tv-serier, internet, osv., men som i romanens fremtid kun huskes af dem, der var født, inden katastrofen indtraf. Det gør Station 11 til en tragisk, men også livsbekræftende læseoplevelse, som kun forstærkes af Mandels smukke og præcise sprog.
The Strange Case of the Alchemist’s Daughter
Forfatter: Theodora Goss
Oplæser: Kate Reading
Baseret på nogle af litteraturens gyser- og science fiction -klassikere er dette historien om en bemærkelsesværdig gruppe kvinder, der mødes for at løse mysteriet om en række grufulde mord – og det større mysterium, deres egen oprindelse.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Det der skiller os’ er en meget velskreven generationsroman
Mary Jekyll, alene og uden penge efter hendes forældres død, er nysgerrig efter hemmelighederne i hendes fars mystiske fortid. Et tegn tyder på, at Edward Hyde, hendes fars tidligere ven og morder, kan være i nærheden, og en belønning for oplysninger, der fører til hans fangst … En belønning, der ville løse alle hendes økonomiske problemer. Men Jekylls jagt fører hende til Hydes datter, Diana, et vildt barn, der bliver opdraget af nonner.
Med hjælp fra Sherlock Holmes og Dr. Watson fortsætter Mary sin søgen efter den undvigende Hyde og bliver snart ven med flere kvinder, som alle er blevet til gennem frygtindgydende eksperimenter: Beatrice Rappaccini, Catherin Moreau og Justine Frankenstein. Da deres undersøgelser fører dem til opdagelsen af et hemmeligt samfund af amoralske og magtgale videnskabsfolk, vender rædslerne fra deres fortid tilbage.
LÆS OGSÅ: 5 sjove lydbøger, der får dig til at flække af grin
LÆS OGSÅ: Den store bagedyst: De 5 mest geniale kager i tv-showets historie