Top 10: De mest grusomme fælder i ‘Saw’-filmene

saw
Foto: Saw/Youtube

I anledningen af premieren på SAW: Spiral, den niende Saw-film dykker vi ned i de værste og mest grusomme fælder, som skaberne af Saw-franchisen har givet os seere.

Fair warning; der er tale om blod, vold og tortur, og det er helt klart også en SPOILER-ALERT til dem, der ikke har set de foregående otte film, og som gerne vil overraskes af grusomme fælder.

10) Dødsmasken (Saw II)

En mand vågner i et rimeligt skummelt rum og opdager, at to halvdele af en maske fyldt med pigge er sat fast rundt om hans hals – og der er tid på. Det ligner lidt torturinstrumentet fra middelalderen kaldet Iron Maiden, dog ikke i fuld kropsstørrelse.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: I’m Thinking of Ending Things er et mareridtsagtigt psykologisk drama

Heldigt for manden er der en lås på siden, så den masken kan tages af, inden tiden løber ud, og hans hoved bliver spiddet som en shish kebab. Desværre er nøglen blevet lagt bag hans øje, som han skal skære ud for at få fat i den.

9) Korset (Saw III)

Det her er en af dem, hvor lyden også får lov til at fylde. Her er offeret låst fast på et kors ved arme, ben og hoved.

Når fælden bliver aktiveret, begynder en masse dimser at dreje rundt – langsomt – og offerets arme og ben bliver langsomt drejet med rundt, indtil knoglerne brækker (voldsomt). Til sidst, hvis fælden ikke bliver stoppet, bliver offerets hoved drejet 360 grader rundt … langsomt og smertefuldt.

8) Frisørsædet (Saw IV)

Alle har på en eller anden måde prøvet at blive hevet i håret til et punkt, hvor det gjorde ondt. Det er basis for denne fælde, hvor offeret – en lyshåret kvinde – er fastspændt til en stol med mekanismer af en anden verden og har fået hendes lange hestehale placeret i en metalring bag hendes hoved.

Når hele fælden går i gang, begynder håret at blive trukket mere og mere ind i metalringen, indtil hendes hår bliver trukket så langt tilbage, at hendes skalp også bliver hevet af.

7) The Brazen Bull (Saw 3D)

Oh, boy, den her er ond. Mest fordi fælden er lavet til at fejle, og fælden slet ikke går ud over en, der har fortjent det. En fyr, der har løjet om at overleve en Saw-fælde, skal for alvor igennem en nu – og sidste fælde er grusom.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Crime Scene: The Vanishing at the Cecil Hotel’ får den grusomme historie til at virke som et show

Her er hans kone spændt fast med lænker i en kæmpemæssig metalovn, som hun kun kan reddes fra, hvis han gennemfører det, han har løjet om; nemlig at indsætte kødkroge i sine brystmuskler og overleve det. Det fejler, da hverken hans vilje eller brystmuskler er stærke nok, og han kan så få lov til at både se, høre og lugte hans kone blive brændt ihjel.

6) Bilfælden (Saw 3D)

En af de mest komplekst opbyggede fælder i Saws historie er nok bilfælden, der udløser flere dødsfald. En person er limet hud-til-lædersæde fast i en bil, mens en anden er lænket med pigtråd (!) under bilens ene, løftede bagdæk. Et tredje offer er piercet igennem med kroge, der er lænket til bilens bagende, og et sidste offer er låst til en væg direkte foran bilen.

Helt simpelt: Hvis føreren, der er limet fast, kan rive sig selv (og sin hud) fri og hive i et håndtag lige uden for rækkevidde inden for 30 sekunder, overlever alle ofre. Hvis ikke, bliver de alle slået ihjel på samme tid. Avs.

5) Engelfælden (Saw III)

Kriminaldetektiven Allison Kerry (Dina Meyer) vågner i et mareridt. Hun er spændt fast i en læder-attrap hængende over jorden med en masse metalrør, der er fastspændt til hendes ribben. For at komme ud af fælden, skal hun dyppe sine bare hænder i kæmpe krukker fyldt med syre og få fat i en nøgle, der kan låse fælden op, inden den bliver opløst af syren.

LÆS OGSÅ: De bedste true crime: 5 dokumentarer, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen

Desværre er det en umulig fælde at komme ud af, for den er skabt til at fejle, om hun får nøglen eller ej – og hendes ribben bliver flået fra hendes krop, så de er spredt ud som englevinger.

4) Knivkassen (Saw II)

Det er nok en af de mest simple, men onde fælder i hele franchisen. Offeret er forgiftet med en nervegas, der langsomt slår dem ihjel … Medmindre offeret finder en modgift. En, der heldigvis findes i en lille glaskasse med en enkelt åbning.

Problemet er, at da offeret propper hånden – alt, alt for hurtigt – ind i boksen, opdager hun, at der er barberblade på indersiden, der stopper hende fra at hive hånden ud igen uden at skære sig selv til blods og dø. Hun rækker dumt nok anden hånd ind i kassen og kan få fat i modgiften, som hun uheldigvis får hældt ud over det hele, og hun bløder ud. Eller dør af giften, take your pick.

3) Isskabet (Saw III)

Den her gør ondt at se på. I denne fælde er en kvinde overladt til en mand, hvis søn blev dræbt i en bilulykke – og hun så sønnen dø, men gjorde intet for at hjælpe.

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide ‘Dark’ og ‘The OA’, vil du elske ‘Equinox’

Hun hænger nu i metallænker i en kæmpe fryser og bliver gentagne gange oversprøjtet med iskoldt vand, så hun langsomt fryser til is; medmindre manden kan række ind imellem metalrør og få fat i nøglen til hendes lænker. Han gør dog et vildt forsøg, men alt for sent; hun bliver forvandlet – smertefuldt – til en menneskelig Filur-is.

2) Nålebadet (Saw II)

Den tidligere overlevende Amanda (Shawnee Smith) er igen fanget i en Saw-fælde, denne gang i et house of horror. Her er hun sammen med andre blevet forgiftet med en nervegas, og de er alle desperate for at finde en kur.

Sådan en findes heldigvis! Uheldigvis findes den på bunden af et kæmpe kar fyldt med brugte, beskidte nåle, som Amanda bliver skubbet ned i (hun er blevet misbruger siden sidste fælde). Hun skal – på tid – så rode igennem alle de brugte nåle, der eventuelt kan dræbe hende, for at finde modgiften. Det er virkelig grusomt at se hendes desperate forsøg på at finde modgiften, mens hun bliver stukket i øst og vest af nåle.

 1) Omvendt bjørnefælde (Saw, Saw IV, Saw 3D)

Føj, en led satan. Denne fælde er lavet til at åbne op, ikke lukke i – som en normal bjørnefælde ville. Første gang vi møder fælden, er det på stakkels Amandas hoved, og hun har et minut til at finde fældens nøgle, der befinder sig i maven på hendes ”døde” makker, der ligger i lokalet.

Han er ikke helt død, mens hun forsøger at grave nøglen ud, og det lykkedes hende! Dog er fælden ikke let løst af de næste, inklusiv detektiv Hoffman (Costas Mandylor), der får revet et ordentligt hul i kinden, da han når at få fælden halvt af, og Jigsaws ekskone, Jill, der desværre mister kæbe og det hele til fælden, som hun ikke får af.

LÆS OGSÅ: Fra mord til vampyrer: De bedste fantasy-serier

LÆS OGSÅ: At lytte til kongen: Stephen King på lydbog

LÆS OGSÅ: 5 kultklassikere, som alle bør se mindst én gang

Total
1
Shares

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like