TV 2 lancerer tre nye podcasts der skal formidle nyheder både indlands og udlands, samt dækning af krimi og dokumentarer
Podcast markedet vokser fortsat i Danmark, og nu vil TV 2 også gøre indryk og bringe nyhedsformidling i et lytte format. Til dette har de valgt at lancere tre nye podcasts med hver deres fokus.
Dato
Den første podcast i rækken er Dato. Det bliver en daglig podcast, hvor én historie udvælges og lytteren vil blive ført igennem den, og få den udfoldet i store stil med store personligheder. Værten på podcasten vi være Thomas Buch-Andersen kendt fra bl.a. Detektor.
”Vi zoomer ind på de allerstørste, vigtigste og mest opsigtsvækkende nyhedshistorier og fortæller dem på en måde, som gør, at man kan følge med, når snakken går blandt venner og familie” fortæller Thomas Buch-Andersen i en pressemeddelelse.
Korrespondenterne
Den anden podcast TV 2 vil lancere er Korrespondenterne. Korrespondenterne vil udkomme ugentlig hver torsdag, og vil omhandle aktuelle historier fra udlandet. TV 2’s redaktionschef på udlandsredaktionen, Petter Ettrup vil agere som vært og have TV 2’s udenrigs korrespondenter som gæst.
Podcasten dækker udenrigspolitiske emner, hvor korrespondenterne fra de gældende lande vil sætte lytteren ind i, hvad der foregår i landet, og give indblik i arbejdet som udenrigs korrespondent.
Skyggesiden
Den sidste podcast som TV 2 vil lancere er Skyggesiden. Modsat de to andre podcasts, så har Skyggesiden ikke faste udgivelsesintervaller. Den bringer fortællinger inden for krimi og dokumentar genrene.
Anders Lomholt bliver den gennemgående fortæller i de historier som Skyggesiden bringer. Den første fortælling er allerede afsløret og det bliver Opkald fra dødsgangen, der omhandler Peter Nielsen, der sidder fængslet i Nigeria for drabet på sin kone og datter.
”De tre nye og meget forskellige podcasts skal være med til at udvide vores samlede nyheds- og dokumentartilbud,” fortæller TV 2’s nyhedsdirektør, Ulla Pors-Nielsen og tilføjer:
”Vi vil nu være til stede for brugerne i nogle helt andre situationer, end vi plejer, og nå ud til danskere, som vi måske ellers ville have svært ved at komme i kontakt med. På den måde løfter vi vores public service-forpligtelse, når vi tilbyder flere danskere væsentlig information om det samfund, vi lever i,”.
Du vil kunne høre de tre nye podcasts de steder du plejer.
LÆS OGSÅ: Vi Elsker Streaming anbefaler: 5 film, du skal se i november 2022
LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Jennifer Lawrence leverer en underspillet pragtpræstation i ‘Causeway’
LÆS OGSÅ: De bedste sci-fi-film, alle bør se: 10 titler, der definerer genren i dag