Vi griner så vi ikke græder: Krimi og krampelatter til true crime-entusiasten

Foto: Podimo

I en verden, der kan være uhyggelig og angstprovokerende, er latter et middel, som kan få os til at føle os mere trygge.

I denne artikel anbefaler vi tre true crime comedy-podcasts på Podimo. I disse podcasts kan du konfrontere grusomme og fascinerende emner i trygge hænder.

PRØV NU: få 30 dages gratis prøveperiode hos Podimo her

Hver dag sker der forfærdelige ting, som er ude af vores kontrol. Der er mange måder at bearbejde livets skyggesider på, og humor er bare én af dem. Latter kan nemlig løsne op i den angst og frygt, vi har for det dystre og ukontrollerbare.

Hvad kan true crime comedy?

True crime comedy-podcasts er blevet et hit, bl.a. fordi de tilbyder en måde at konfrontere de ting, vi frygter mest: mord, voldtægt og andre ubærlige tragedier. I stedet for at gemme os fra mørket, vender vi os om, kigger det i øjnene og griner af det. 

Der bliver grinet af mennesker, som historisk er blevet ophøjet af medierne til genier og lækre bad-boys. At lave jokes om dem kan give følelsen af at tage magten tilbage, og samtidig nægte morderen portrætteringen de ønsker.

LÆS OGSÅ: De bedste true crime: 5 dokumentarer, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen

Du kan bl.a. lytte til en del true crime comedy-podcasts på Podimo. Podimo giver dig eksklusiv adgang til en række podcasts på både dansk og engelsk. Vi kan derfor anbefale dig at blive medlem af Podimo, hvis du mangler lidt guf til ørerne.

En samfundskritisk linse

Genren italesætter de systemer, der ofte skaber rammerne for, at disse tragedier finder sted, samtidig med at mange ofre og deres familier forsømmes. Mange (især kvindelige) lyttere påskønner de overlevelsesteknikker, de får gennem true crime podcasts, samt det fællesskab og solidaritet, der ofte opbygges mellem lytterne.

På listen herunder kan du læse om tre true crime comedy-podcasts, som forstår balancen mellem komik og alvor, italesætter skadelige normer og systemer  – og får dig til at skraldgrine imens. 

My Favorite Murder

I hvert afsnit har værterne, Karen Kilgariff og Georgia Hardstark, valgt en true crime-sag, som de fortæller hinanden og lytterne. Værterne ved aldrig, hvad den anden har valgt, hvilket giver en god dynamik med autentiske reaktioner til de gribende fortællinger.

LÆS OGSÅ: De 5 bedste true crime-podcasts

My Favorite Murder har efterhånden cementeret sig selv som en af de første og største true crime podcasts. Første afsnit udkom i 2016, og siden da har de fået et enormt online fan-fællesskab af engagerede lyttere. 

Længden på afsnit varierer mellem én og to timer. Skal det gå lidt hurtigere, kan du vælge et “mini-sode” på ca. en halv time, hvor værterne læser underholdende og interessante historier fra lytterne.

Derfor skal du høre My Favorite Murder

Værternes humor og åbenhed omkring deres oplevelser med angst, depression og psykisk sygdom har sikret dem en plads i millioner af lytteres hjerter. My Favorite Murder er efterhånden blevet kendt for sit online-fællesskab, hvor dedikerede lyttere – som kalder sig selv Murderinos – trygt kan tale om mental sundhed, angst og depression.

Er du nysgerrig på My Favorite Murder, kan du evt. starte med episode 33 – What About Mimi, hvori Kilgariff fortæller om Jennifer Moreys gribende overlevelseshistorie. Vil du have en rørende opfølgning på historien, kan du derefter hoppe til episode 95 – Gesus. I slutningen af afsnittet kan du finde et af de mest hjertegribende øjeblikke i podcasts historie.

Giv My favorite Murder et lyt på podcasttjenesten Podimo, hvis du holder af hårrejsende historier fortalt med humor, sårbarhed og empati.

True Crime Obsessed

I True Crime Obsessed kan du høre værterne, Patrick Heins og Gillian Pensavalle, disseminere og diskutere true crime dokumentarer. Med New Yorker-charme, sjove kommentarer og skarp analyse, gennemgår værterne indholdet af den valgte dokumentar.

LÆS OGSÅ: Verdens værste år: Måske var 2020 ikke det værste år…

Podcasten ligger lige nu på 14. pladsen på Apples Top 100 true crime podcast. For nyligt fik de et hav af nye lyttere som følge af, at modellen Chrissy Teigen skrev på sociale medier, at hun er stor fan af True Crime Obsessed.

Værterne bruger typisk et enkelt afsnit på dokumentarfilm, hvor dokumentarserier bliver vendt over flere afsnit. Hvert afsnit varer omkring én time.

Derfor skal du høre True Crime Obsessed

Heins har et hvinende grin, der smitter, og en charme, som går lige i hjertet. Pensavalle er utroligt hurtig med sine skarpe jokes og sjove karaktergengivelser, som altid får et gennemtrængende grin frem i Heins. Sammen er de en ustoppelig dynamisk duo. 

Du kan finde episoder om alt fra Grizzly Man og Behind the Curve til Mommy Dead and Dearest og Framing Britney. Støtter man dem på Patreon, får man adgang til episoder, som dykker ned i dokumentarer som The Jinx, The Vow, I’ll be Gone in the Dark, og mange flere. 

True Crime Obsessed er noget for dig, hvis du elsker velproducerede podcasts, hvor værterne tager fis på hinanden, griner så det runger og hvor bølgerne går højt.

Let’s Go To Court

Vennerne Brandi Egan og Kristen Caruso vælger hver en retssag, de fortæller om til hinanden og lytterne. Fra fortællingerne udspringer underholdende kommentarer, indvendinger, krampelatter og sjove bemærkninger på vejen.

De to værter startede ud som to ukendte jura og strafferets-dropouts fra Kansas med en forkærlighed og fascination for retssager. Første afsnit udkom i 2018. Og med nu 162 episoder af Let’s Go To Court er det efterhånden en podcast, som alle true crime-nørder kender. 

LÆS OGSÅ: Derfor kæmper vi! 3 øjenåbnende doku-podcasts til din kampdag

Episoderne varer mellem halvanden time til to og en halv time, hvilket afspejler den dybdegående research bag historierne, og de komiske omveje værternes dialog tager.

Derfor skal du høre den

Værterne har kendt hinanden siden de var små, og den nære relation kommer til udtryk gennem godmodigt drilleri og en naturlighed, der kun kommer med et vist niveau af afslappethed mellem to mennesker. Deres sjove og naturlige samspil får hurtigt én til at føle, at man tilbringer tid med gamle venner. 

Du kan finde spændende emner som Rosa Parks, identitetstyve, børnestjerner, forbrydelser der inspirerede gyserfilm, seriemorderen BTK og mange flere! Altså, kan du finde historier der falder vidt forskellige steder på uhygge-spektret. 

Lyt til Let’s Go To Court, hvis du er sulten efter velresearchet og fascinerende retssager, fortalt med intimitet, selvironi, uhøjtidelig humor og hjertevarmende latter.

LÆS OGSÅ: 30 podcasts du bør høre: Din guide til den uendelige podcast jungle

Total
1
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like